I perioden 1. november 2013 til 31. januar 2014 kan en måneds version af Wii Fit U downloades gratis fra Nintendo eShop og fungerer således 31 dage fra den dag, hvor det spilles første gang. Med denne software kan brugeren holde sig aktiv med 77 forskellige aktiviteter, inklusive 19 nye træningsaktiviteter, hvoraf mange gør brug af Wii U GamePad.

Brugere, som gerne vil fortsætte med Wii Fit U efter de 31 dage, kan fjerne tidsbegrænsningen med et Fit Meter, som giver ubegrænset adgang til spillet fremover ved synkroniseringen. Fit Meter kommer i butikkerne fra 1. november og vil kunne fås i farverne sort, rød og grøn.

Fit Meter kan ses som en skridttæller, men er også meget mere end det. Den er en aktivitetsmåler. Den registrerer ikke bare de antal skridt, du tager, men også intensiteten i dem samt registrerer højdeforskelle, hvis du f.eks. går på trapper. Alle data sammensættes til en helhed, inklusive antal forbrændte kalorier, så du får et overblik og data overføres til Wii Fit U via Wii U GamePad.

Wii Fit U indeholder alle de sjove aktiviteter med bl.a. styrketræning og yoga, som gjorde de tidligere spil i serien så populære. Det indeholder også en masse nye aktiviteter som dans til fx hiphop- eller salsamusik. Du får også betydeligt flere muligheder for at forme dit personlige træningsprogram. Der vil også være et Miiverse-forum, hvor du kan udveksle tips med andre spillere.

I butikkerne bliver Wii Fit U lanceret i to forskellige pakker den 6. december, en pakke med spillet og Fit Meter og en med spillet, Fit Meter og Wii Balance Board.