Jeg var skeptisk da Activision annoncerede Guitar Hero Live og dermed en genoplivning af rytmespillene der havde storhedstid i sidste halvdel af 00’erne. Nu har jeg så haft både mikrofon og ikke mindst en ny plastik spade mellem hænderne. Dermed er mine bange anelser også gjort til skamme.
Først er det værd at benytte lidt tid på guitaren. Det er basalt set en kontrolleren der har fået guitar udseende. Basis funktionalitet, altså mænge og type af knapper, matcher det du kan finde på din traditionelle kontroller. Denne gang er illusionen om at du har en rigtig guitar mellem hænderne forbedret. I stedet for at have knapper ned af guitarens hals så er de nu placeret i to rækker med tre knapper lige under hovedet. Du skal flytte fingrene op og ned svarende til akkorder. Det bidrager til følelsen af at spille rigtigt. Det er også en bedre kvalitet plastic end tidligere og kombineret med vægten virker det rigtigt. Strum baren, hvor du slår guitaren an, har en behagelig modstand og det let mekaniske klik efterlader ingen tvivl om du har slået an eller ej. Bevægelsessensoren er måske lidt til den følsomme side men det kan være et spørgsmål om tilvænning.
Selvom guitaren er forbedret så er de største ændringer at finde i selve Guitar Hero Live. Spillet et delt i to områder Live og TV, eller GHTV.
I Live er du guitarist i fiktive bands hvor du optræder foran et publikum på enten musikfestivallen SoundDial eller Rock the Block. Du kan spille to eller faktisk 3. Det betyder to på guitar og en tredje på mikrofon. Det virker glimrende selvom jeg foretrækker at være i centrum som guitarist. Sådan er det også i den helt klassiske back to basics karriere hvor du spiller set af tre numre for at blive kendt. Og så dog alligevel ikke. FreeStyleGames har også et helt nyt take på omgivelserne når du spiller. Væk er de stereotype, mekanisk animerede bands. De er erstattet af et rigtigt levende publikum og bandmedlemmer. Som du stiger i niveau låser du endda op for de enkelte bandmedlemmers biografi.
Hver gang du optræder, sker det i førsteperson. Du kigger skiftevis på publikum og dine bandmedlemmer som begge giver meget tydelig feedback om dine evner. Dit første persons kamera flytter sig rundt og det er full motion video (FVM) af omgivelser som er skræddersyet til Guitar Hero Live. Sammen med den forbedrede guitar hvor du skal flytte fingrene op eller ned alt efter om din virtuelle guitar hals viser lyse eller mørke plektre, er det en indlevende oplevelse. Der er også meget personlighed bag bandmedlemmerne med de enten positive eller mere kritiske kommentarer om dine evner.
De 42 numre der indgår i karrierer delen er, bortset fra 3, alle fra 2000’erne. Så min eneste anke på Live er faktisk bredden af set listen. Det kan have noget at gøre med at jeg aldersmæssigt ikke er i målgruppen. Selvom du har det på samme måde så er det her Guitar Hero TV (GHTV) tager over fra Live.
I stedet for at have den klassiske tilgang med DLC så har FreeStyleGames lavet en 24/7 musik streaming tjeneste. Det er som MTV da det kun var musikvideoer der blev sendt. Der er allerede mere end 200 numre fordelt for på to kanaler i hver sin genre. Det presser mig så også uden for min normale komfortzone da det ikke er mig som styrer play listen. Alle numre har den originale musikvideo som baggrund og du kan lægge guitaren fra dig og have musikken som baggrund.
Der er også en anden side af GHTV hvor du anvender spillet møntfod til selv at bestemme hvad du gerne vil spille. Den optjener du ved at spille og der er bonus for at spille en gang hver dag i op til 5 dage. 600 Coins dag 1, 800 dag 2, 1200, 1500 og dag 5 får du 1800 Coins.. Det er din gratis måde at optjene penge til Plays, Hero Powers, Player Cards og andet. Der findes også et Party Pass som giver adgang til at spille alt indhold i 24 timer. Det er helt genialt til netop en fest hvor det kan indgå som en aktiv del hvor alle kan være med. Der er også Premium Shows som kræver at du enten mestrer de udfordringer der låser op for showet eller at du betaler. Jeg skraber typisk bunden og derfor optjener jeg ikke mere end 100-120 Tokens i snit. Spiller du habilt så kommer du tættere ved 200 i snit. Du kan dermed klare dig uden at anvende rigtige penge også uden at det bliver et trivielt grind.
Der er allerede nu planlagt mere end 70 sange i år og der kommer opdateringer hver uge. GHTV er en stensikker vinder for dig som elsker rytmespil og musik.
Jeg har svært ved at styre min begejstring. Activision og FreePlayGames er på samme tid gået tilbage til rødderne med dig i hovedrollen og har fornyet genren ved at have første persons perspektivet med full motion video. GHTV er et brag af en fest som giver Guitar Hero Live en nærmest uendelig levetid og aktualitet. Rock On!