Hades er netop udkommet på Xbox og på PlayStation efter den store succes på Nintendo Switch. Det er Private Division der er udgiven og det er landet allerede 13. august. GamersLounge har tidligere anmeldt Hades på Switch hvor Mikkel kvitterede med en topkarakter. Selvom jeg ikke på samme måde som Mikkel er fan af roguelike så har jeg prøvet kræfter med Hades.

Hvis du ikke er bekendt med spilgenren roguelike så er det spil med permadeath. Det vil sige at hvis din karakter dør så skal du starte forfra. Sådan har det været lige tidernes morgen hvor jeg for 2 kr. fik 3 liv i Space Invaders på den lokale grillbar. Det samme gør sig gældende med endless runners genren som er populær på mobiler. Her fortsætter du til du dør. Det altafgørende er om det er underholdende at spille det samme igen og igen. Hades er på PlayStation magen til Switch udgaven så hvis du gerne vil vide mere om handlingen så læs Mikkels anmeldelse.

Ud over at jeg er alt for gammel til at spille computerspil så er jeg alt efter perspektiv enten vedholdende eller stædig. Det stammer helt sikkert fra at jeg virkelig ikke kan tåle at tabe. Derfor har jeg fundet ud af at det gælder om at øve sig. Igen og igen og igen. Det er på mange områder lidt underligt for jeg keder mig ellers meget hurtigt og har svært ved at holde fokus. Derfor kræver det selvfølgelig noget af et spil for at holde min interesse fanget. Her brillierer Hades. Ud over de ”opmuntrende” kommentarer fra far Hades så er der både masser af andet til at holde dig fanget.

Du kan i de forskellige rum finde en special udfordring som giver dig mere af spillet ressourcer. Det er altid en afvejning af om du mener det er besværet værd og hvor meget liv du vil miste for at få lidt ekstra valuta.

Hades_20210817154958

De forskellige valutaer i spilet kan benyttes til forskellige ting lige fra det kosmetiske og så til de evner og færdigheder som er permanente i spillet. Dine permanent evner har to forskellige sider. Det kommer an på din spillestil hvad ud synes der bedst. Som du kan se så kan du låse op for flere og flere ved at samle nøgler.

Hades er som Mikkel allerede har konstateret et fantastisk spil. Selvom vi på redaktionen ikke bare er diskussion ivrige. Vi er diskussions lystne, så kommer Mikkel og jeg ikke til at diskuterer vurderingen af Hades. Super Giant Games har med Hades også et sikkert hit på Xbox og PlayStation.

Tak til MI5 Communication for at gøre denne anmeldelse muligt.