Sony Interactive Entertainment har udgivet Horizon Zero Dawn Complete Edition PC som består af Horizon Zero Dawn med udvidelsen The Frozen Wilds og alt hvad der er kommet af yderligere indhold og opdateringer. Dette inkluderer New Game+ og Ultra-Hard mode. Det første spørgsmål kunne være om jeg har oplevet at spillet er crashet? Nej ikke i de 35 timer jeg har spillet og min PC har følgende specs:

KabinetNZXT H500i Tempered Glass
BundkortGIGABYTE Z390 AORUS PRO WIFI
CPUIntel Core i9-9900K @ 3,6GHz
KølingGamerStorm Captain 240EX RGB White Liquid CPU Cooler
RAMCorsair V RGB PRO 16GB DDR4, 3200MHz
Boot diskSSD 500GB Samsung 970 Evo M.2 NVMe PCIe 3.0 x 4
Data diskSeagate FireCuda SSHD 2TB SATA III 64MB + 8GB Flash
GrafikGIGABYTE GeForce RTX 2080 WindForce – 8GB GDDR6 RAM
OSWindows 10 Pro
MonitorZowie XL2546

Jeg vil ikke sige så meget om historien og den underholdningsværdi der er i den. Jonas har både anmeldt Horizon Zero Dawn da den kom til PS4 i 2017 og den efterfølgende udvidelse The Frozen Wilds. Jeg er helt på linje med hans vurdering. Denne anmeldelse er alene hvor det er gået med at får den velfungerende, nu tidligere PlayStation eksklusiv titel, til at fungerer på PC. Spillet er lavet af Guerrilla Games og PC porteringen lavet i samarbejde med Virtuos. Spilmotoren er Decima som er er udviklet in-house af Guerrilla Games og senere anvendt af Kojima Productions til Death Stranding. Death Stranding er også udkommet til PC på Steam. Spilmotoren er velfungerende hvor det eneste som er en smule irriterende er den tid det tager når du første gang starter spillet og det optimeres til dit system.

Jeg har spillet med mus og tastatur og generelt så fungerer det lige så godt som at bruge en kontroller. Det eneste sted hvor jeg synes det er en smule uhensigtsmæssigt er ved våben hjulet. Hjul er rigtigt godt til konsol hvor du med kontroller pindende let og præcist kan vælge på den cirkulære menu. Det er mere besværligt med mus. Der er så dedikerede taster til hver våben, men ammunitionstypen vælges ved at trykke flere gange på samme tast. Dermed er det ikke så hurtigt eller præcist som på konsoludgaven.

Det er super interessant at følge debatten om 4K og 60/120 fps som bølger gennem forskellige medier i forbindelse med Xbox Series X og PlayStation 5. Specielt når jeg så sammenligner med hvad PC-spillerne anvender ifølge Steam hardware- og software-undersøgelse. 65% spiller stadig i 1920×1080 (Fuld HD) og kun lidt over 2% kører 4K (3840×2160) mens 6,5% anvender QHD som er 2560×1440. Det er på PC siden også kun et fåtal af spil som magter 4K og 60 fps. Langt de fleste spilmotorer der anvendes i dag kan ikke både have grafisk kvalitet og hastighed. Og så er vi slet ikke begyndt at kigge på hvor mange der rent faktisk kan udnytte HDR som giver et bedre kvalitetsløft end blot flere pixels. Jeg er super tilfreds med den grafiske kvalitet i Horizon Zero Dawn Complete Edition PC og evnen til at vise store mængder af detaljer også selvom de er langt væk. Jeg oplever en smule træghed de første sekunder efter jeg har anvendt fast travel indtil alt er loaded ind og behandlet. Derfra er alt igen en flydende oplevelse.

Har du aldrig spillet en af de store single player titler der normalt er PlayStation eksklusive så er Horizon Zero Dawn Complete Edition PC det du skal prøve. Jeg har spillet 35 timer fordi det er godt. Kamp systemet, fjenderne, opgraderingerne, våbenudvalget og så selvfølgelig historien gør at du bare lige skal tage den næste side- eller hoved-mission. Jeg har spillet så meget Destiny at jeg har lidt svært ved at frigøre mig fra karakteren Sylens hvor Lance Reddick både lægger fysisk fremtoning og stemme til. Han er nemlig også Zavala i Destiny universet. Efterfølgeren Horizon Forbidden West kommer så i første omgang til PlayStation 5 og så ser vi hvordan historien udvikler sig. Indtil da så smut forbi Steam og hent Horizon Zero Dawn Complete Edition PC. Det vil du ikke fortryde.

Alle billeder er direkte fra spillet. Tak til Nordisk Film og Sony for at gøre denne anmeldelse mulig.