HP Inc. har annonceret den nye HP Chromebook x360 14 i et konvertibelt design, hvor skærmen kan drejes om på bagsiden og bruges som tablet.
Chromebooks vokser i popularitet og bruges i stigende grad som den primære enhed af mange. Derfor forventer brugerne som minimum den samme og helst en bedre oplevelse sammenlignet med den de kan få på en traditionel bærbar. En analyse fra HP viser, at 47 procent mener, at Chrome OS er nemt at bruge, og 60 procent mener, at hybrid-PC ’er mere innovative, sjovere og mere relevante end PC’er i et traditionelt design. Ud fra denne viden har HP skabt en enhed som overgår, hvad man kan forvente af en Chromebook.
“Kunderne fortsætter med at synes godt om hele Chromebook-økosystemet, og de efterspørger de samme designs og funktioner, som gør vores andre konvertible enheder så populære,” siger Anne-Sophie Hadberg, vice president og general manager, Personal Systems, HP EMEA og fortsætter:
“Med den store succes vi havde med HP Chromebook x2 tidligere i år, har kunderne vist os, at de vil have de bedste muligheder og kraftfulde oplevelser i deres Chrome OS-enheder. Vi glæder os over at udvide vores portefølje af Chromebooks med HP Chromebook x360 14, der giver adgang til det helt ny Chrome OS oplevelse i et spændende design. der har kræfterne og ydeevnen til at levere det, som vores kunder forventer.”
Lækkert design
Chromebook x360 har et moderne design med 3D-stanset metaltastatur og et diamantudskåret musefelt. Et såkaldt ’Advanced Electrodeposition (AED)’-program giver enhedens kabinet et dekorativt og keramisk-lignende finish. Det styrker også metalkabinettet og tilføjer større styrke, holdbarhed og modstand mod ridser. Derudover skaber det anodiserede aluminiumstastatur i skyblå farve med matchende taster en diskret elegance.
Med sine fire mulige positioner viser Chromebook x360, hvordan en Chrome OS enhed kan blive anvendt til både arbejde og underholdning. Med en konvertibel Chromebook kan kunderne få alle fordelene med en Chrome OS: nemt stabil, hurtig og sikker at bruge.
Til de krævende opgaver kan Chromebook x360 leveres med op til 8. Gen Intel® Core™ i3 og i5 processorer til at give en forstærket ydeevne. Med op til 64 GB SSD-lager har enheden hurtig behandling og genstart, og op til to 8 GB DDR4, så man nemt kan multitaske. Kunder kan også forvente længere batteritid end de traditionelle 8 timer om dagen. Chromebook x360 har op til 14 timers batteritid , som kan klare, hvad du har brug for uanset om det er arbejde, spil eller at binge din favorit Netflix serie.
Underholdning er en vigtig oplevelse for brugerne på deres konvertible enheder. Derfor var det vigtigt at skabe en enhed, som var stærk på både design og lyd. Derfor har HP arbejdet tæt sammen med lydpartner Bang & Olufsen for at skabe en individuel tilpasning af de to højttalere, der giver en rig og autentisk lydoplevelse. For at skabe en optimal visuel oplevelse har enheden 14-tommers FHD-touchskærm med en ultra-tynd indfatning (7,5 mm). Chromebook x360 har også mange porte og forbindelsesmuligheder, fx 2 USB Type C™, 1 USB Type A 3.1, en Micro SD-port og Audio Jacks (in/out).
Chromebook x360 er designet for at maksimere integrationen mellem Google og Chrome OS-økosystemet. Når man logger på en Google-konto på enheden første gang, vil data og indhold være klart, så man kan tage fotos på en Android-telefon og derefter redigere, uploade og dele dem med Chromebook x360 og brugerens Google Drive. Man kan med fordel udnytte to års ekstra 100 GB lager på Google Cloud storage til at gemme fotos og dokumenter – og nemt få adgang til Google Play, der er fyldt med Android apps, som kan hjælpe med alt fra arbejde til leg.
Pris og tilgængelighed
HP-Chromebook x360 14 forventes at kunne forudbestilles i Danmark i november 2018. Priser starter fra 4.999 DKK














