Vi har brugt påsken samme med gamerlaptoppen HP Victus 16. Som altid så er dette typebetegnelse og den aktuelle model vi har haft mellem hænderne er 16-e0025no (4D0J5EA). Den kommer med en AMD Rysen 7 5800H CPU, 16 Gb RAM, en 512 Gb SSD-disk og NVIDIA GeForce RTX 3060 Laptop GPU med 6Gb RAM og et 144hz IPS-panel på 16,1” og en lysstyrke på 300 nits. Nu kommer alle nye modeller med Windows 11 Home og der er også hvad der er forud installeret på Victus 16.

HP’s Victus serie er rettet mod gamere som ønsker en maskine der kan anvendes til spil inden for en overkommelig prisklasse. Du finder forskellige konfigurationer til mellem 7.000 til 11.000 kr. 16 tommer bærbare er også til at slæbe rundt. Den vejer omkring 2,5 kg uden 200W strømforsyningen som lægger yderlige et halvt kilo til det du skal slæbe rundt. Du har 3 USB-A porte, en USB-C, SD-kortlæser, web-cam, kombineret headset og mikrofon stik, HDMI-port, RJ45 Ethernet til kabel og endelig en proprietær strømforsyningstik. Det du ikke kan se er WiFi-6 og Bluetooth 5.2 og B&O. Alle forbindelser findes i siderne da bagkanten er anvendt til køling. Selv med mobiludgaven af CPU/GPU så er der stadig en del varme som skal væk.

Vi har som sædvanlig brugt spil for at danne et billede af den ydelse HP Victus 16 kan levere. Noget af det som typisk trækker lidt på ressourcerne er banen Ancient i CSGO. Banen er forholdsvis ny, den kom i december 2020, og trækker flere veksler end andre baner. Der er som du kan se ovenfor ikke noget problem med at holde mere end de 144 hz som skærmen kan præstere. Du skal selvfølgelig altid have en ekstern mus, men tastaturet er velfungerende og matcher de som findes på alle andre former for laptops. Det kan være en udfordring med den korte vandring på tasterne til gaming men hvis maskinen skal være så lille så muligt er tastaturvandring en af de steder hvor der kan spares plads. Jeg prøvede også at anvende HP Victus 16 til almindelige kontor opgaver. Her synes jeg at trackpad’en skuffer. Den er præcis nok det er slet ikke det. Jeg ville gerne have haft at den ikke er hængslet i toppen så der er forskel på det tryk der skal til for at aktiverer den. Noget af det gode er, at der i en 16 tommer laptop er plads til en numerisk blok. Det er en lettelse til kontoropgaver.

Det 144 Hz IPS-panel er virkelig det store trækplaster sammen med B&O lyden. Begge dele er velfungerende og der findes endda en mulighed for at få en endnu bedre skæm. Jeg tvivler lidt på om det kan svare sig. De fleste spil jeg prøvede kan køres med grafikindstillingerne sat til høj med den ydelse som leveres af Ryzen 7 og RTX3060. Der findes både en model med 165 Hz og modeller med 2560 x 1440 hvor jeg så ikke tror at der er tilstrækkelig med kraft til at udnytte denne mulighed. Du kan se ovenfor at CSGO rammer omkring 165 FPS. Hvis du gerne vil have noget bedre kan du altid tilslutte en ekstern skærm. Der er jo tilslutninger nok. Du skal ud i noget kabelgymnastik da HDMI-porten ikke er tilstrækkelig. Så du skal en tur forbi den (eneste) USB-C port som også understøtter DisplayPort. Jeg havde foretrukket en DisplayPort.

HP Victus 16 er samlet set et rigtigt god bud på en mellemklasse gamerbærbar. Jeg undrer mig over at en så ny model ikke har USB-C lader og valget af HDMI frem fremfor DP. Jeg synes det er lækkert at der er investeret i en ordentlig lyd og så er 144 Hz IPS panelet rigtigt velfungerende som primært monitor.

Tak til HP og Primetime for at gøre denne anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægNZXT med CRFT 10 H510i All Might kabinet
Næste indlægFractured Online Audiobook er ude nu
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
hp-victus-16-anmeldelseHP Victus 16 er samlet set et rigtigt god bud på en mellemklasse gamerbærbar. Jeg synes det er lækkert at der er investeret i en ordentlig lyd og så er 144 Hz IPS panelet rigtigt velfungerende som primært monitor.