Husum eSport vandt lørdag eftermiddag Fortnite-titlen efter en tæt finale mod BES Riptides foran et tætpakket publikum ved DM i esport i ODEON, Odense.
I ni måneder har over 3.000 esport-spillere fordelt på mere end 500 hold fra hele landet hver uge kæmpet mod hinanden i YouSee eSportligaen. I dag skulle titlerne endelig fordeles ved DM i esport, der blev afholdt i ODEON, Odense. For første gang i ligaens historie skulle der dystes Fortnite. Derfor var der særlig opmærksomhed på de fire spillere, fra henholdsvis Husum eSport og BES Riptides fra Blåvandshuk. Efter en tæt finaleserie, kommenteret af YouTuberne Robinsamse og Lasse Vestergaard, blev det sjællænderne der i sidste ende hev pokalen med hjem.