EA har brugt det som forsvar af et forfejlet DRM til SimCity og Microsoft bruger det nu for at fjerne fokus fra PlayStation 4’s overlegene ydelse i forhold til Xbox One. Jeg taler om Cloud eller på dansk Skyen. Det er et teknisk koncept der passer perfekt til PR og Marketing fordi det kan alt og på magisk vis løser alle problemer. Det har desværre ikke hold i virkeligheden.

cloud-computing 02Hvad er så Cloud engentlig? Ja det er rigtigt mange forskellige ting for rigtigt mange forskellige mennesker. Fælles for Cloud er, at det er services der tilbydes gennem Internettet. Bruger du DropBox, Flickr eller Google Drive så er det Cloud services. Du tilkobler dig Internettet og kan så gennem en af disse services nå dine tign. De mere avancerede udgaver kan f.eks. synkroniserer f.eks. billeder mellem flere forskellige enheder. Det er hvad Apple gør med iCloud, og en velfungerende anvendelse af Cloud er f.eks. at du på din PlayStation eller Xbox kan brugen Cloud til dine Save Games. Det betyder at de bliver der indtil du aktivt sletter dem. Selvom du skifter konsol eller spiller hos en ven så er dine Saves Games tilgængelige når du logger ind. Det er smart.

Så langt så godt. Cloud kan altså benyttes til at gemme og/eller synkroniserer data mellem flere enheder. Gmail, Yahoo eller OutLook er også eksempler på Cloud services. Fælles kaldes ydelser i denne kategori Software-as-a-Service forkortet SaaS. Fordelen for dig som bruger er at SaaS leveret gennem Internettet sker fra centrale fælles datacentre hvor f.eks. Google står for at holde det hele kørende og alt software opdateret. Du skal ikke bekymre dig om teknik, kun at anvende de enkelte produkter. Hvis du ikke er tilfreds så kan du bygge dine egne services. Til det kan du bruge en anden Cloud ydelse nemlig Platform-as-a-Service forkortete PaaS.

cloud-computing 01PaaS er en eller flere servere placeret et eller andet sted i verden som fungerer nøjagtigt som en server hvor du købte maskinen og installerede operativsystemet. I PaaS får du den leveret som en service gennem Internettet. Der er masser som sælger denne type ydelser: Amazon, Google, OneCom og Microsoft med det produkt de kalder Azure. Hvad kan de så anvendes til? Ja faktisk lige det du har lyst til. Du kan installere alt muligt oven på en PaaS og dermed få den til at fungerer som en Internet butik, et regnskabssystem, en database med filmtitler eller som regnekraft til et spil.

Hov? Du skrev at Cloud er fup? Ja når det præsenteres forkert så er det fup. Husk at vi i Sommerskole har haft en lektion om multiplayer servere. Centralt placerede servere, som Cloud servere, er mit foretrukne valg til multiplayer spil. Husk også at f.eks. spil som Eve Online, Guild Wars 2, DC Universe Online, WoW og andre som har et spil univers der aldrig sover, kræver centralt placerede servere, som udmærket kan være Cloud. Selvom du ikke spiller er der stadig aktivitet i spillet, hvor uhyre bliver dræbt, skatte bliver fundet og uudforskede områder dukker op. Dette kaldes et persistent spil og er typisk for MMO’er. Så der er rig mulighed for at benytte Cloud til at skabe en online oplevelse i spil. Det finder bare ikke anvendelse til beregninger der skal gå stærkt og bruges øjeblikkeligt.

EA påstod at årsagen til at SimCity skulle have konstant forbindelse til Internettet var at der blev foretaget beregninger som ikke kunne håndteres på din PC. Det viste sig at være løgn, selvom lige nøjagtigt dette spil teknisk set kunne have flyttet beregninger til Cloud. SimCity har nemlig ikke samme aktivitetsniveau som f.eks. et bilspil. Byer i SimCity udvikler sig langsom og skulle nogle beregninger foretages i Cloud så gav det faktisk mening. EA flyttede bare ikke beregninger til Cloud. Hvor for så ikke flytte beregninger fra et bilspil?

cloud-computing 03Bilspil, skydespil og andre meget action prægede udgivelser indeholder store mængder af beregninger af f.eks. projektilbaner, deformation af dæk i et sving og meget andet. Fælles er at de kræver en lynhurtig beregning så effekten kan vises på skærmen. Du kan i lektionerne om Lag og Hit Detection læse mere om disse udfordringer. Det giver derfor ingen mening at komplicerede beregninger deles så noget beregnes på din konsol og noget i Cloud. Kommer de to beregninger ud af synkronisering så er Cloud beregningen værdiløs. Det svarer til at få en koncert billet efter koncerten har fundet sted. Skal Cloud anvendes til beregninger hvor resultatet skal vises i realtid, så kræver det teknisk mere end blot at lave beregningen på konsollen. Det bliver kun værre hvis man forestiller sig at Cloud skulle bruges til at aflaste konsollen til beregning af lys og skygger i en action spil. Det er ikke teknisk muligt.

Cloud kommer aldrig til at finde anvendelse til at dele en beregningsopgave hvor resultatet skal anvendes i realtid. Dermed kommer Cloud aldrig til at kompensere for manglende processorkraft. Det vil også have den helt lavpraktiske effekt, at spillet kun ville kunne spilles så længe der blev hold liv i serverne og konsollen havde adgang til Internettet. EA lukker jævnligt on-line servere fordi der stor set ikke er aktivitet og hvem ville købe et spil hvor ikke engang singleplayer delen kunne spilles efter 18 måneder? Nej her er Cloud ikke anvendelig og markedsføringen er fup.

Så konklusionen på Cloud er at det finder anvendelse som multiplayer servere og til at holde persistente MMO’er levende. Kort sagt, så finder det anvendelse der hvor flere spillere har behov for at forholde sig til hinandens handlinger.

Og hvor passer Gaikai ind? Ja der er Steaming og kommer i en anden omgang Sommerskole.

 

Sommerskole 1: Hvad er DRM? Og hvorfor anvendes al-ways on DRM?

Sommerskole 2: Hvad er multiplayer servere. Hvordan virker de?

Sommerskole 3: Hvad betyder lag? Og hvordan opleves det?

Sommerskole 4: Hvordan beregnes “Hit Detection”? Og hvorfor rammer jeg forbi?

Sommerskole 5: Hvad er indie? Og hvorfor er det vigtigt?

Sommerskole 6: Hvad betyder 720p? Og hvorfor er 1080p bedre?

Sommerskole 7:  Hvorfor Cloud er fup og hvor det kan anvendes