Vi har haft mulighed for at lave interview med Jan van der Crabben der er Live Operations Manager hos Creative Assembly. De er ude med Total War: ARENA som både matcher godt op mod deres mange tidligere udgivelse samtidig med at det peger i en nyt og spændende retning.
Fortæl mere om Creative Assembly.
Creative Assembly er et af Englands mest succesfulde spil udviklere, der siden etablering i 1987 har slået sit navn fast. Vi står bag den anmelderroste strategi serie Total War, hvor mere end 420 udvikleres talent skaber spil som også vinder mange priser. Udover de forskellige Total War projekter så bliver der også tid til at deltage i andre AAA projekter til konsoller, PC og ikke mindst mobilspil.
Hvordan vil du beskrive Total War: ARENA?
Total War: ARENA er et online multiplayer real time strategy (RTS) spil som tager udgangspunkt i den klassiske antikke tidsalder, hvor grækere, romere og barbarer kæmpende mod hinanden i grupper. Det er lidt af en mundfuld og det er den bedste beskrivelse. Det er ikke et MOBA, det er heller ikke et traditionelt RTS, og det er ikke en simulator. Det er en blanding.
Du styrer en kommandør og 3 enheder, som du og 9 andre spillere på dit hold leder i kamp mod en modstander på 10 spillere. Målet er enten at nedkæmpe fjenden (der er ikke respawns!) eller at indtage fjendes base. Det bliver et episk skue når disse 10 mod 10 kampe bølger over skærmen med mere end 6.000 individuelle soldater på slagmarken. Hver er individuelt animeret. Det er større og mere detaljeret end noget andet online spil og også mere end tidligere udgaver af Total War.
Jeg er ny til genren. Er det let at lære?
Spillet er meget lettere at gå til end de traditionelle Total War udgivelser og tilsvarende online spil hvor teams kæmper mod hinaden. Vores spil giver dig, som spiller, mulighed for at fordybe dig i en historisk tidsperiode i mange timer. Denne del har vi stor erfaring med at lave. Det vanskelige ved ARENA er, at vi gerne vil skabe en anderledes oplevelse end tidligere. Det skulle være et spil du kan spille i 15 minutter eller hoppe ind og ud af som det passer dig mens det stadig er sjovt.
Sammenlignet med andre tilsvarende spil som League of Legends eller DOTA, så mener vi at Total War: ARENA har den fordel, at det er baseret på virkeligheden. Alle ting i spillet opfører sig som du vil forvente så der er ikke behov for at trævle et stort Wiki igennem før du kan have det sjovt med at spille. Du skal bare bruge din sunde fornuft til at forstå spillet. De fleste MOBA’er er også ret twitchy hvor vi har fokuseret mere på strategi.
Hvad har været det mest teknisk udfordrende ved spillet?
Vi har bygget en helt ny online infrastruktur fra bunden. Den har en høj ydelse, kan skalere stort set uendeligt afhængig af hvor mange spillere der er online. Det vi er mest stolte af er hvordan spillere matches mod andre spillere fra deres egen region, så selve gameplay oplevelsen bliver bedst muligt. Samtidig kan du vælge lobbyer hvor du kan konkurrere mod spillere fra hele verden hvis du skulle ønske dette. Det er der ikke rent mange andre MOBA’er der kan bryste sig af.
Er Total War: ARENA historisk nøjagtigt?
For det meste. Vi har taget lidt flere friheder end i de traditionelle Total War udgivelse. Det hele er baseret på fakta og så har vi hentet inspiration fra historiske sagn som lyder sandsynlige, som f.eks. Den Trojanske Hest. For at det skal være sjovt så findes der også et par elementer som er lidt ud over det sædvanlige når du stiger i level. Generelt så er det en realistisk følelse.
Detaljer (lyd, grafik) jeg specielt skal lægge mærke til?
Mit forslag er at du sammenligner hvordan de forskellige enheder reagerer i Total War: ARENA sammenlignet med traditionelle Total War udgivelser. I Total War styrer du som general en hel hær hvilket gør, at dine soldater bevæger sig langsommere og de udfører flere opgaver af sig selv, fordi det er umuligt at styre 20 eller 40 enheder. I Total War: ARENA er dine enheder meget mere dynamiske. De udfører uden unødig ophold dine mindste kommandoer og gør præcist hvad du giver ordre til. Og intet andet end det.
Gode råd når jeg første gang skal i gang med Total War: ARENA
Følg disse råd og du har en god chance for at vinde
- Løb aldrig frem alene – bliv sammen med dit hold
- Angrib fjender fra siden eller bagfra
- Skyd ikke egne enheder i ryggen med pile
- Kæmp ned af bakke og ikke op af bakke
- Husk at anvende enhedenrnes og kommandørens evner
Noget som erfarne strategi spillere skal prøve i Total War: ARENA?
Lav et hold sammen med vennerne, vælg en strategi og gå samlet ind i matchmaking. Vi har set spillere i en klan udføre de utroligste ting når de arbejder som et hold og koordinerer deres indsat. Det er en stor tilfredsstillelses at opleve.
Hvad er din egen favorit karakterer eller spillestil?
Jeg elsker Cynane, der (indtil videre) er vores eneste kvinde kommandør. Hun har en bemærkelsesværdig kombination af evner med henholdsvis nærkamps kavalerister og infanterister med bue og pil. Det føles underligt for mange spillere have nærkamp og langtrækkende evner i samme kommandør. Det giver mulighed for at hun nedkæmper flere fjender, selvom det kræver at hun bliver beskyttet da risikoen er høj.
Noget jeg mangler at spørge om?
Besøg playarena.totalwar.com for at komme igang med at spille.
GamersLounge siger tak til Jan van der Crabben fra Creative Assembly og MI5 Communication.