Med VALORANTs introduktion af den norske agent, Deadlock – i tillæg til den eksisterende svenske agent, Breach – er det tid til at afgøre, hvem af de nordiske lande der er de bedste gamere. Udfordringen starter i dag, tilmeldingen er åben, og der er brug for dansk opbakning.
Som en fejring af lanceringen af den nyeste agent Deadlock er Riot vært for et episk opgør mellem Norge og Sverige fra den 3. til den 5. august. De to nationer skal kæmpe mod hinanden i VALORANT, og alle på græsrodsniveau er inviteret til at repræsentere deres agent såvel som deres land, både digitalt og personligt.
Hele udfordringen vil blive streamet live på Twitch-kanalerne for hver nations holdkaptajner. Det norske hold ledes af streameren Ailincia, mens Peak leder svenskerne. Under hele begivenheden vil der være særlige gæster på hvert holds streams, herunder besøg af professionelle VALORANT-spillere.
Alle tre dage af den nordiske udfordring vil blive sat op via Discord og streamet live. Spillere, der ønsker at repræsentere enten Norge eller Sverige, bør tilmelde sig kanalen så hurtigt som muligt for at sikre, at de kan deltage.
Ud over online-delen af udfordringen vil der også blive afholdt live-events lørdag den 5. august på 00NATION HQ i Oslo og Inferno Onlines Red Bull Gaming Sphere i Stockholm, hvor vinderne vil blive fejret. Dørene åbner kl. 14.00 lokal tid.
Under udsendelserne vil vi se optrædener fra kendte gaming-profiler samt præmier og konkurrencer. Toppræmierne inkluderer en gamingstol fra SecretLab, premium VALORANT merch og andet in-game indhold samt XBOX PC Game Pass-koder.
Holdene og deres kaptajner er mere end klar til at kaste handsken:
“Det er på tide, at vi viser disse ubrako-svingende og kødbolle-spisende svenskere, hvem storesøsteren inden for gaming er,” siger Ailincia, norsk holdkaptajn.
“Jeg opfordrer alle norske gamere og andre gamere, der har noget ufærdigt business med svenskerne (jeg kigger på jer i Danmark), til at slutte sig til mit hold og min Northern Showdown-Discord.”
Peak svarer igen: “Nordmændene er nogle baiters, de får det hele serveret for sig, mens deres holdkammerater skal løfte det hele, ligesom i virkeligheden. Svenskere og andre hårdtarbejdende naboer (I ved, hvem I er), vær med til at vise de forkælede nordmænd, at hårdt arbejde slår oliepenge alle ugens dage, vær med på MIT hold og MIN Northern Showdown-Discord!”
Bortset fra alt det drilleri er der lagt op til en sjov rivalisering. Begge holdkaptajner opfordrer nu norske og svenske gamere til at gøre sig klar til at spille for deres land. Men hvos du er fra Danmark, har en fætter i Sverige eller elsker det norske flag, er du også mere end velkommen til at deltage i udfordringen, men husk, at du skal vælge side!













