I dag annoncerer Logitech (SIX: LOGN)  (NASDAQ: LOGI) en ny “Designet til Mac”-kollektion af produkter, der er lavet for at være kompatible med Mac-produkter. Den nye kollektion inkluderer MX Mechanical Mini til Mac-tastaturet, MX Master 3S til Mac-mus og Lift til Mac-musen.

“Vi ved, at Apple-brugere værdsætter en ensartet design og æstetik i alle deres produkter og opsætninger – både på arbejdet og derhjemme. Og vi ved, at de har brug for mus og tastaturer, der fungerer på tværs af deres arbejdsområder,” siger Delphine Donné, administrerende direktør for kreativitet og produktivitet hos Logitech.
“Derfor har vi skabt en række stilfulde værktøjer, der løfter den måde, vi arbejder på ved at tilføje mere funktionalitet, tilpasning og komfort til produkterne. Vi ved nemlig, at én størrelse ikke passer til alle, og derfor er denne kollektion designet, udviklet og konstrueret til at imødekomme de forskellige behov hos Apple-brugere.”

MX Mechanical Mini-tastatur til Mac

MX Mechanical Mini-tastatur til Mac er Logitechs første mekaniske tastatur til Mac. Det er tilgængeligt i to forskellige grå farver, og det har et tastaturlayout til Mac med mulighed for at tilpasse genveje og kreativiteten med Logi Options+. MX Mechanical Mini til Mac har Tactile Quiet low-profile taster og smart baggrundsbelysning, så tastaturet passer ind under alle lysforhold. Det er derudover muligt at tilslutte op til tre forskellige Apple-enheder til macOS, iPadOS eller iOS med Easy-Switch og at oplade tastaturet med et USB-C-kabel, mens du arbejder.

MX Master 3S-mus til Mac

MX Master 3S-musen er et ikon, der nu er udgivet på ny til avancerede Mac-brugere. MX Master 3S-musen til Mac er tilgængelig i to forskellige grå nuancer og kombinerer det, du allerede elsker, med nye funktioner for ultimativ komfort, ydeevne og arbejdsflow. Med MagSpeed Electromagnetic-hjulet kan du lyne gennem 1.000 linjer i sekundet og indstille DPI mellem 1.000 og 8.000 på enten en eller flere højopløsningsskærme. MX Master 3S til Mac har stille klik og genoplades hurtigt med USB-C-kablet, mens det er i brug. Derudover kan musen tilsluttes op til tre forskellige Apple-enheder på macOS og iPadOS med Easy-Switch.

Lift-musen til Mac

Lift til Mac er en lodret ergonomisk mus, der er udformet til komfort hele dagen. Musen er ideel til personer med små til mellemstore hænder og er udviklet og testet i Logitechs Ergo-laboratorium. Med Lift-musens vinkel på 57° placeres din hånd i en naturlig position, hvilket lægger mindre pres på håndleddet i løbet af dagen og placerer din arm og overkrop i en mere naturlig stilling.

Logitechs bæredygtighedstilgang

Logitechs produkter, inklusiv “Designed for Mac”-produkterne, er ikke kun designet til at levere exceptionelle brugeroplevelser, men også med en forståelse for miljøet. Plastdelene i MX til Mac-produkter og Lift til Mac-produkter indeholder certificeret genbrugsplast med det formål at give udtjent plast fra gammel forbrugerelektronik et andet.

  • 47% genbrugsplast i MX Mechanical Mini til Mac i farven ‘Space Grå’
  • 36% genbrugsplast i MX Mechanical Mini til Mac i farven ‘Pale Grå’
  • 27% genbrugsplast i MX Master 3S til Mac i farven ‘Space Grå’
  • 22% genbrugsplast i MX Master 3S til Mac i farven ’Pale Grå’
  • 54% genbrugsplast i Lift til Mac

Alle Logitech-produkter er certificeret kulstofneutrale. Vi reducerer CO2-påvirkningen fra Logitech-produkter ved at designe med bæredygtighed i tankerne og bruge vedvarende energi, hvor det er muligt. Vi kompenserer også for vores resterende påvirkning ved at købe højkvalitets, certificerede offsets fra skovbrug, vedvarende energi og klimapåvirkede samfund.

Pris og tilgængelighed

Produkterne er tilgængelige i september 2022 på logitech.com og andre globale forhandlere. De vejledende priser er:

  • MX Mechanical Mini til Mac: DKK 1.099,-
  • MX Master 3S til Mac: DKK 999,-
  • Lift for Mac: DKK 599,-