Så blev det endelig tid! Mafia 3 er nu ude og vi kan endelig få smag for hvad denne nye titel bringer med sig. Vi skal helt tilbage til 2010 hvor Mafia 2 blev udgivet og som blev en klassiker. I 6 år har serien lagt til hvile og med en ny udvikler bag roret, har vi fået et spil som tager dig på et nyt eventyr. Men hvad bringer den med sig og holder den stadig den skrappe stil og gode fortælling som forgængeren? Følg med her og tag med os tilbage til de gode gamle gangster dage.
Spillet tager dig med til 1968. I en fiktiv version af New Orleans kaldet “New Bordeaux” følger vi den tidligere soldat Lincoln Clay. Efter at have hjemvendt fra Vietnam krigen, er familien i problemer. Efter at Lincoln ville hjælpe dem på bedst mulige måde, opstår der ren kaos efter et ellers vellykket bank kup og betroede bekendtskaber vender ham ryggen og slår hans familie ihjel. Selv bliver han skudt, men kuglen snitter blot hans hoved og efterlader et stort ar. Nu går jagten ind på manden bag det hele, mafia bossen Sal Marcano, som skal bringes til knæ for at Lincoln Clay selv kan overtage herredømmet over byen og tage hævn for hans familie. Det er en lang og kroget vej, så han må bruge alt den hjælp han kan få.
Mafia 3’s store trækplaster er historien. Den er så godt skruet sammen og mellemsekvenserne så flotte, at man kan glemme lidt at det er et spil man sidder med. Historien er en blanding af fiktion og virkelige fortællinger fra da Vietnam krigen var dagligdag tilbage i 1968. Racismen var også på sit højeste og det fylder en stor del i spillet. Lincoln Clay som er spillets hovedperson er multirace, mørk i huden og den mest badass karakter i serien hidtil. Her har Hangar 13 formået at lave en historie som ingen andre spil har berørt på samme måde, taget emnerne og lokationen i betragtning. Deres brug af virkelige optagelser fra krigen blandet sammen med deres egne, er også med til at trække virkeligheden mere ind i spillet. Det giver det hele en vis form for realisme og man føler mere med de personer man har med at gøre i spillet.
New Bordeaux er et stort og flot sted. Når man bevæger sig rundt i byen er der liv alle vegne. Stedet er delt op i flere distrikter og man kommer vidt omkring. Det tager dog ikke lang tid at komme fra den ene ende at kortet til den anden, men turen i sig selv er noget så interessant at ligge mærke til. De forskellige distrikter spænder lige fra et Downtown område med masser af mennesker til sumpet natur, fyldt med sultne alligator. Byen er en stjerne i sig selv og man kan sagtens bruge tid til fods med bare at se sig omkring. Både mængden og type af personer der er fra sted til sted ændre sig også merkant. Byens mange indbyggere er heller ikke bange for at tilkalde hjælp. Går du ud på gaden og skyder vildt omkring, kan det resultere i at en forbipasserende løber hen til en telefonboks og ringer efter politiet. Byen er levende og det ses i de forskellige distrikter.
Den åbne verden som man finder i New Bordeaux er ikke spækket med aktiviteter. Men man kommer alligevel godt rundt over det hele, som historien skrider frem. Der er en hel del forskellige collectibles som man kan bruge tid på at finde som serien tro byder på PlayBoy – og Hot Rod magasiner, malerier, propaganda plakater og LP plader. Udover at kunne se dem i ens pause menu, bruges de ikke til andet end det. Det er kun hvis man er opsat på at finde dem alle, at man skal bruge tiden på det.
Lincoln Clay kan ikke gøre alt selv, så derfor har han sammensat en besætning af personer der hver har noget at byde på. I starten er Lincoln alene men efterhånden får han samlet en lille gruppe bestående af Haiti lederen Cassandra, den Italienske bandeleder Vito Scaletta og lederen af den Irske bande Thomas Burke som alle 3 har stiftet bekendtskab med mafia bossen Sal Marcano. De vil alle have ham ned med nakken og er derfor mere end villig til at hjælpe Lincoln Clay. Vito Scaletta er karakteren man spillede som i Mafia 2. De er også ret så nyttige, da de bringer noget specielt med sig. Efter at have fået fat på hver person, lukker det op for nogle forskellige tjenester man kan benytte sig af. F.eks. at ringe efter en våbenhandler der kommer hen til hvor du er, bestille et køretøj ud fra et mindre udvalg, bestikke panserne osv. En af de aller mest nyttige tjenester, som blev brugt flittigt var at få en til at komme og hente ens penge.
Hver af de 3 følgesvende har som sagt noget at byde på og efterhånden kan man få lukket op for flere tjenester fra dem. Men det kræver af de hver især for andel i byen. Det er det største delen af ens tid går med. Hele byen er delt op i sektioner og de skal overtages bid for bid og dernæst uddelegeres til hver af dine 3 medlemmer. Jo mere ansvar de får for hvert distrikt, desto mere har de at tilbyde. Men det gælder om at gøre alle tilfredse, for ellers kan man hurtig komme i bad standing med en af dem. Overtagelse af diverse distrikter er rigtig underholdende i starten, men formlen for hvordan det sker ændre sig ikke. Efter nogle timer er det meget det samme og man vil opleve gentagelser af de ting man skal. Men kan man bære over med det, så skal man nok klare sig. Heldigvis er missionerne ikke så linæer og man kan selv bestemme hvilken vej og metode virker bedst.
Den grafiske præsentation er en blandet fornøjelse. Til tider er man tæt på at falde af stolen for hvor flot det kan se ud og andre gange tænker man, at der burde man lige have kørt penslen bare én gang til. Nogle teksture kan godt virke lidt flade og himlen giver nogle lidt underlige effekter ved daggrys tid. Ellers er alt rigtig flot skruet sammen og detaljerne i New Bordeaux’s gader er til for øje på. Det er sjældent man støder på sektioner af bydele der ligner hinanden, hvilket er en fornøjelse når man kan se noget nyt om hvert hjørne. Der hvor grafikken og sammensætningen af det hele virkelig sparker fra sig, er i de detaljerige historie sektioner.
Spillet byder på noget fedt musik og et soundtrack der fænger. Når man køre rundt er der nogle få radiostationer at vælge imellem og har man bare hørt lidt af det gode musik fra da far var ung, så kender man sikkert en del af de forskellige numre. Der er ikke noget som at suse ned af vejen med politiet i hælene til tonerne af “The House of the Rising Sun”. Musikken som ellers er blevet produceret til spillet er ret spot-on og passer godt til den tid man befinder sig i.
Samlet vurdering:
Mafia 3 er et skønt spil. Jo grafikken er ikke i top overalt og nogle ting kan godt virke lidt repetitivt. Men det er historien der holder ens begejstring hele vejen igennem. Den farverige besætning af karakter er nogen af de bedste og mest interessante man har set i serien. Lincoln Clay er en fed karakter at have kontrol over og hans historie er en fornøjelse at opleve. Hangar 13 har gjort et flot stykke arbejde og her er vi langt fra færdige med de mange missioner spillet byder på. Køb den for den fede historie!