Så er der nyt til alle der spiller Magic. Tredje og sidste sæt af Theros der hedder Journey into Nyx udkommer 2.maj. Theros er et lyst plane der er inspireret af græsk mytologi og er fyldt med guder, helte og monstre. Guderne har sendt deres styrker mod de dødelige for at straffe deres overmod. De dødelige rejser sig i trods og udfordrer guder for at afprøve deres styrke. Det kan du se i traileren.
Journey into Nyx indeholder 165 nye kort med ny helt – Ajani, Mentor of Heroes – og 5 nye to-farvede gude kort. Desuden introduceres to nye spilmekanikker – Constellation og Strive.