Matt Ryan, stemmen og ansigtet bag Edward Kenway i Assassin’s Creed IV: Black Flag, har afsløret en ret sjov detalje om sin vej ind i spilbranchen.
Da han først blev kaldt til audition, troede han nemlig, at han var på vej til en rolle i en pirat-televisionserie.
Ifølge Ryan blev projektet bevidst pakket ind som en TV-produktion for at holde Assassin’s Creed-navnet hemmeligt. Først senere fik han at vide, at det i virkeligheden var et stort Ubisoft-spil, og ikke en serie til tv-skærmen.
Og reaktionen? Ret positiv.
Ryan fortæller, at han allerede kendte Assassin’s Creed-serien og derfor straks var med på idéen. Det eneste, der overraskede ham, var, at optagelserne foregik med motion capture, noget han ikke havde forventet, da han mødte op til auditionen.
Han endte med at blive hovedpersonen Edward Kenway i Black Flag, et spil der siden er blevet en af seriens mest elskede titler.
Under udviklingen rejste Ryan frem og tilbage mellem Storbritannien og Ubisoft-studiet i Montreal, hvor han bogstaveligt talt “så alle sæsonerne” af spillets produktion folde sig ud.
Senere i sin karriere fik han også rollen som John Constantine i en TV-serie, og det var her det for alvor gik op for ham, hvor stor en fandom Edward Kenway havde fået.
Til Comic-Con oplevede han fans klædt ud som både Constantine og Kenway, og nogle havde endda brugt år på at lave deres kostumer. For Ryan blev det et tydeligt bevis på, hvor meget spillere investerer i karakterer sammenlignet med mere traditionelle medier.
Han beskriver det også som noget særligt ved spilmediet. Hvor TV og film ofte er flygtige oplevelser, kan en spilkarakter leve videre i årevis og blive en del af spillernes eget univers.
Og i Edward Kenways tilfælde er det tydeligvis stadig sandt, over et årti senere.
Assassin’s Creed Black Flag Resynched udkommer d. 9 Juli 2026 på henholdsvis PS5, Xbox Series X|S og PC.














