Microsoft har i dag annonceret deres planer om at opkøbe Activision Blizzard, Inc. for 68,7 milliarder dollars. Activision Blizzard er førende inden for spiludvikling, og står bag en lang række legendariske spil, herunder Call of Duty, Candy Crush, Warcraft, Diablo, Overwatch og Hearthstone. Opkøbet vil accelerere væksten i Microsofts gaming-forretning på tværs af mobil, PC, konsol og cloud.  

Alle detaljer, som Microsoft deler på nuværende tidspunkt, herunder citater fra CEO for Microsoft, Satya Nadella, CEO for Microsoft Gaming, Phil Spencer, og CEO for Activision Blizzard, Bobby Kottick, er tilgængelige på Microsofts nyhedsside, i en pressemeddelelse fra Microsoft, i Phil Spencers blogindlæg og i en mappe med presseaktiver her (koden til mappen er 976C%A&KBQDe). 

Vi har her samlet de vigtigste aspekter fra nyheden: 

  • I dag har Microsoft annonceret deres planer om at erhverve Activision Blizzard, Inc., som er førende indenfor spiludvikling og interaktivt underholdningsindhold, for 68,7 milliarder dollars.  
  • Opkøbet vil accelerere væksten i Microsofts gaming-forretning på tværs af mobil, PC, konsol og cloud og vil give byggesten til metaverset. 
  • Det planlagte opkøb inkluderer ikoniske franchises fra Activision, Blizzard og King-studios som Warcraft, Diablo, Overwatch, Call of Duty og Candy Crush, samt globale eSports-aktiviteter gennem Major League Gaming. Virksomheden har studier rundt om i verden med næsten 10.000 ansatte.
  • Bobby Kotick vil fortsat fungere som administrerende direktør for Activision Blizzard, og han og hans team vil fortsat arbejde på at styrke virksomhedens kultur og accelerere forretningsvæksten. Når aftalen er afsluttet, vil Activision Blizzard-virksomheden rapportere til Phil Spencer, CEO for Microsoft Gaming.
  • Med dette opkøb, vil Microsoft blive verdens tredjestørste spilvirksomhed målt i omsætning efter Tencent og Sony.
  • Opkøbet styrker Microsofts Game Pass-portefølje, da Microsoft har planer om at lancere Activision Blizzard-spil i Game Pass.
  • Game Pass har nået en ny milepæl med over 25 millioner abonnenter.
  • Med Activision Blizzards næsten 400 millioner månedlige aktive spillere i 190 lande og milliard-dollar-franchises, vil dette opkøb gøre Game Pass til noget af det mest overbevisende og alsidige spilindhold i branchen.
  • Ved afslutningen af aftalen, vil Microsoft have 30 interne spiludviklingsstudier sammen med yderligere udgivelses- og esports-produktionsmuligheder.