Vi har spenderet en god månedstid sammen med MSI gamer laptoppen GL75 Leopard. Nu er det ikke så let med PC modeller fordi der findes så mange forskellige konfigurationer så for at være mere præcis så er det modellen 10SER. Denne variant er med 17,3” IPS 144Hz skærm, Intel Core i7-1075OH @2,6Ghz, 16Gbyte RAM, 512GB SSD og som kronen på værket et RTX2060 8GB grafikkort. Hele herligheden vejer ca. 2,6kg hvor strømforsyningen vejer et lille kg.
Dermed er det ikke et decideret letvægter. Det er så meget i tråd med mine forventninger. Det er ikke særligt let at drive en maskine med en 17 tommer skærm længere ned hvis den også skal kunne holde til at blive brugt. Strømforsyningen skal også holde den kørende når både CPU og GPU kører på max effekt. I denne klasse er det helt som forventet. Der findes som sagt en række modeller af GL75 Leopard så check den faktiske konfiguration når du kigger pris. Der er på ydelsessiden ikke noget at komme efter i model 10SER. Her leverer den det du forventer på både CPU og GPU. MSI GL75 10SER Leopard have ingen problemer med at levere stabile 140+ FPS på både CS:GO, LoL og Fortnite på max grafik indstilling.
Der er to ting jeg specielt kigger lidt ekstra på når vi først er forbi de grundlæggende specifikationer. Det er skærmen og tastaturet. Den store 17 tommer full HD (1920×1080) IPS skærm er rigtigt velfungerende. Den har den matte overflade som reducerer genskin og med en refresh rate på 144Hz så er den også god nok til at spille på højt niveau. IPS panelerne er gode til at vise farver og har samtidig gode betragtningsvinker. Det er specielt vigtigt på bærbare fordi det kan være svært at finde en ideel betragtningsviklen på farten. Tastaturet er udviklet i samarbejde med danske SteelSeries. Det er baggrundsbelyst og kan på nogle modeller også have individuelt omsætning af belysning. Det er med den klassiske 1,9mm vandring, som giver en balance mellem god føling samtidig med at det ikke tager for meget plads. Begge elementer er i den grad godkendt. Jeg brugte lidt tid på at vende mig til MSI’s placering af knapper i forhold til det jeg er vant til. (Det er den brede Shift tast der driller)
Skal du have ekstraudstyr tilsluttet så finder du alt hvad hjertet kan begære. Der er 3 klassiske USB3.2 Gen1 Type-A (2 på modsat side), en enkelt USB3.2 Gen2 Type-C, SD kortlæser (modsat side), mini DisplayPort, HDMI, 3,5mm jackstik til højtaler og mikrofon samt en mulighed for at få GB Ethernet via RJ45. Det du ikke kan se er de 2x 3Watt højtalere, WiFi6 og Bluetooth 5.1 og muligheden for en 2,5” SATA disk. Du finder også et 720p webcam som klarer op til 30 FPS. Systemet kommer med en Windows 10 Home. Jeg kunne tænke mig at webcam’et var i Full HD selvom det ikke er en maskine som er beregnet til at bruge til daglige onlinemøder. Har du et fast setup hjemme så har du alle de tilslutningsmuligheder som du skal bruge.
Hvis du er i markedet for en højtydende gamer laptop så er MSI GL75 Leopard et godt bud. Den røde drage har også et godt tuningsprogram så du kan tilpasse ydelsen til det du skal lave. Den er en smule støjende når blæserne kører for fulde hammer. Det er noget du må leve med i den høje ende. Ydelse giver varme og det skal på en eller anden måde transporteres væk fra maskinen.
Tak til MSI for at gøre denne anmeldelse mulig.