I lørdags offentliggjorde Netflix og Ubisoft planer om at udvikle tre mobilspil til Netflix fra nogle af verdens mest højtelskede spilfranchiser – med opstart i 2023. Ved Ubisofts årlige digitale begivenhed Ubisoft Forward blev det offentliggjort, at Creed-universerne, bliver tilgængelige eksklusivt på mobilen for Netflix-medlemmer over hele verden – uden reklamer eller køb i appen. 

Et nyt Valiant Hearts-spil – efterfølgeren til Ubisofts multiprisvindende spil Valiant Hearts – er instrueret af det oprindelige kerneteam og vil bevare det samme DNA, men indeholde en ny fortælling. Spillet vil være tilgængeligt for Netflix-medlemmer i januar 2023.

Efter det anmelderroste mobilspil The Mighty Quest for Epic Loot kommer The Mighty Quest til Netflix i 2023 med et nyt spil. Denne gang vil spillet hente inspiration fra roguelike-genren for at levere en oplevelse, der fejrer seriens premiere med hack’n’-slash-kamp i et friskt og genafspilleligt format.

Og Assassin’s Creed-fans vil kunne fordybe sig i Assassin’s Creed-universet på Netflix på mere end én måde: Foruden den tidligere annoncerede live-action-serie udvikles et helt nyt mobilspil eksklusivt til Netflix.