Netgear laver andet end netværks-udstyr. De har faktisk andre serie bl.a. denne babyalarm. Denne lille dims kan så hjælpe dig med at holde øje med de yngste samtid med at du kan få lov at spille.

NETGEAR meddeler, at det nyeste medlem af den prisvindende Arlo-familie, Arlo Baby Smart HD  Monitoring Camera (ABC1000), kan fås i handlen fra midten af maj.

Med 1080p videoopløsning, nattesyn, indbygget mikrofon og højttaler, integreret musikafspiller, sensorer til måling af luftkvalitet, temperatur og luftfugtighed samt indbygget natlampe med flere farver, er Arlo Baby et utroligt funktionsrigt overvågningskamera pakket ind i et børnevenligt design. Arlo Baby kan sågar fortælle dig, om de registrerede lyde er din baby, der græder – det er kort sagt den perfekte vogter til babyværelset.

Funktionsoversigt – Arlo Baby

  • 1080p Full HD-opløsning og avanceret nattesyn med automatisk LED-aktivering
  • Tovejs lyd & integreret musikafspiller med vuggeviser – hent flere gratis i Arlo-musikarkivet
  • Mobil adgang fra smartphone og tablet via gratis Arlo-app
  • Registrering af bevægelse eller lyd samt måling af temperatur, luftfugtighed og luftkvalitet
  • Mulighed for automatisk mail eller push-notifikation i app
  • Arlo Baby kan skelne mellem babyens gråd og andre lyde
  • Genopladeligt batteri på 2440 mAh giver komplet trådløs frihed
  • Indbygget natlampe med flere farver, dæmperfunktion og fjernstyring
  • Direkte streaming via dedikeret trådløs forbindelse til Arlo Baby 7″ LCD-skærm (medfølger kun til ABC1000S, kan alternativt købes separat)
  • Gratis cloud-lagerplads til de seneste 7 dages optagelser

Læs mere om Arlo Baby, og se de fulde specifikationer her

Pris og tilgængelighed

Arlo Baby-kameraet (ABC1000) kan købes i Danmark fra midten af maj til en vejl. pris på DKK 2390,-.*

Arlo Baby-kameraet med 7″ LCD-skærm (ABC1000S) kan købes i Danmark fra slutningen af juli til en vejl. pris på DKK 3190,-.*

Tilbehør til Arlo Baby (forventes i handlen senest i september):

  • Arlo Baby stativ – hæver kameraet og giver mere fleksibilitet til placering
  • Figurer – lav Arlo Baby-kameraet om til en sød kattekilling eller en dejlig dalmatinerhvalp