Det er blevet mere normalt at have en NAS server der hjemme, og nu kommer NETGEAR på banen med 2 vilde af slagsen. Disse er nok mere til dem som har et firma.
NETGEAR har netop løftet sløret for 2 nye vilde NAS servere, og et nyt styresystem som er mere sikkert. I får her den officielle pressemeddelelse:
NETGEAR lancerer ReadyNAS 426 og 428 samt ReadyNAS OS 6.7
NETGEAR, Inc. (www.netgear.dk) lancerer to nye ReadyNAS-desktopmodeller i ReadyNAS 420-serien til små og mellemstore virksomheder: ReadyNAS 426 og ReadyNAS 428 bruger den nye Intel Atom C3000-processor, og er samtidig de første NAS-modeller, der leveres med ReadyNAS OS 6.7 – den nyeste version af NETGEARs Linux-baserede operativsystem med femdobbelt sikkerhed.
“RN426 og RN428 fortsætter ReadyNAS-produkternes tradition med at levere markedets bedste databeskyttelse. Med 4 GB DDR4 RAM, Intel Atom C3000-processor og styring via NETGEAR Insight-mobilappen er de to nye NAS-modeller både brugervenlige og ekstremt omkostningseffektive sikkerhedsinvesteringer for virksomheder med op til 40 brugere” fortæller Pål Vatneberg, Country Manager for NETGEAR i Norden.
ReadyNAS OS 6.7 – femdobbelt sikkerhed og nu endnu mere fleksibelt
ReadyNAS OS 6.7 er et solidt softwaremæssigt grundlag til en pålidelig og omkostningseffektiv komplet backup-platform med femdobbelt databeskyttelse, der omfatter: RAID-konfiguration (beskyttelse mod defekte harddiske), antivirus i realtid, versionering med snapshots hver time, beskyttelse mod “bit rot” (gradvis forringelse af ydeevnen og dataintegriteten) og brugervenlig replikering til cloud-baseret gendannelse efter nedbrud.
ReadyNAS OS 6.7 omfatter desuden ReadyDR (Disaster Recovery) til backupkopiering på blokniveau og gendannelse til en sekundær ReadyNAS. Denne funktion sikrer LAN-baseret replikering af selv de største backupfiler og -databaser.
NETGEAR ReadyCloud fungerer som en personlig cloud til synkronisering, samarbejde og fjernstyring – uden ekstra omkostninger for virksomheden. Desuden understøtter ReadyNAS OS 6.7 automatisk tovejs synkronisering mellem ReadyNAS-enheden og populære cloud-lagertjenester som Amazon Cloud Drive, Dropbox og Google Drive.
ReadyNAS 426 og 428 understøtter RAID 0, 1, 5, 6 og 10, og – som markedets hidtil eneste NAS-løsninger til små og mellemstore virksomheder – Raid 50 (RN426) og Raid 60 (RN428). Kombineret med et nyt visuelt 3d-konfigurationsværktøj har det aldrig været lettere og mere fleksibelt at optimere lagerindstillingerne til din virksomheds behov.
Uddrag af specifikationer for ReadyNAS 426 og 428
- Desktop NAS med op til ◦6 diske og 60 TB lagerplads (RN426)
- 8 diske 80 TB lagerplads (RN428)
- Intel Atom C3000-processor
- 4 GB DDR4 RAM
- 4 x 1-gigabit Base-T porte
- Link Aggregation/port trunking
- 2 x USB 3.0-porte til hurtig backup fra mobilenheder og kameraer
- Støjsvagt design med optimeret køling
Pris, tilgængelighed og flere oplysninger
De nye ReadyNAS-modeller kan nu fås i Danmark i konfigurationer med eller uden harddiske installeret på forhånd.
- ReadyNAS 426 uden diske har en vejl. pris på DKK 6.990.
- ReadyNAS 428 uden diske har en vejl. pris på DKK 8.490.
Skal der står en ny NAS server hjemme på kontoret eller er den lidt for vild?














