GamersLounge har fået mulighed for at tale med Randy Mosiondz fra Cryptic Studio om Neverwinter. Det er et nyt MMORPG baseret på det populære Forgotten Realms univers med fokus på bøgerne om Neverwinter skrevet af R.A. Salvatore.
(Jan) Neverwinter er baseret på bøgerne af R.A. Salvatore,en af mine personlige favoritter er “Dark Elf Trilogy”, der har meget komplekse figurer. Hvordan har I fået det afspejlet i spillet?
(Randy) Vi har arbejdet tæt sammen med Wizards of the Coast for at sikre at det som blev præsenteret i Neverwinter er så tro mod den tidslinje og det univers der findes i bøgerne og i rollespillene. Uanset hvor du bevæger dig hen i spillet, så vil der være klip fra mange af de sagn og legender der findes i Forgotten Realms universet. Alle disse fortællinger samles i en journal i spillet som henviser til figurer og hændelser fra bøgerne.
(Jan) Det detaljerede univers må også være noget af en udfordring?
(Randy) Vi er begavet med et meget talentfuldt team af kunstnere og designere der har gjort et fantastisk job med at skabe et levende miljø. Alt fra byen Neverwinter og til dybet Gauntgrym er skabt med fantastiske detaljer. Samtidig ser vi frem til at præsentere endnu mere af Forgotten Realms i vores elektroniske udgave i de mange planlagte udvidelser.
(Jan) Hvad vil du sige er den største forskel mellem eksisterende MMORPG’er og Neverwinter?
(Randy) Kampene er ét område hvor Neverwinter adskilelr sig. Vi har fokus på action baserede kampe. Du skal hele tide være i bevægelse for at undgå at blive ramt af monstre samtidig med at du skal bringe dig selv i en god taktisk position. Det synes vi giver et mere underholdende og involverende gameplay.
Desuden findes Foundry systemet der er værktøjer som giver spillerene mulighed for at skabe deres egne baner, quest og dybe kældere (dungeons) der så kan publiceres så andre kan spille dem. Vi glæder os meget til at se hvordan eventyrlystne spilleres egne baner bliver en aktiv del af Forgotten Realms.
(Jan) D&D og Forgotten Realms har eksisteret i snart en menneskealder. Har du et godt råd til nye spillere? Klasse? Figur? Hvor man skal starte?
(Randy) Der er stor forskel og variation når det kommer til de enkelte klasser, så det er mere et spørgsmål om personlig præference. Vælg den som passer til din spillestil. Vil du gerne have en robust figur der kan tåle rigtigt meget er et godt valg Dwarf Guardian Fighter. Som race er dværgene meget robuste og klassen Guardian Fighter kan anvende tunge rustninger. Derfor kan de blokerer mange typer af angreb og bliver derfor vanskeligere at nedkæmpe. Følg historien og husk at prøve de forskellige Skirmish (små kampe) og Dungeon udfordringer sammen med andre spillere for at finde magiske ting.
(Jan) Og hvis du nu er en erfaren spiller der søger en udfordring?
(Randy) Så er Control Wizard en noget mere udfordrende klasse at spille, da det kræver at du låser dine fjender fast eller bevæger dig mellem fjender på slagmarken. Klassen har kun en let rustning, så du er nød til at være mobil og holde fjender på afstand ved at benytte dine besværgelser samtidig med at du bruge dine langrækkende angreb. Du skal stadig prøve Skirmish og Dungeon udfordringerne så du er stærk nok til at klare Epic Dungeons mod slutningen af historien.
(Jan) Nogle anbefalinger hvis du kun har en time til at spille Nevervinter?
(Randy) Spil et af de mange side quest, eller gå direkte til en Skirmish, da de kun tager 15 minutter at gennemføre. Du kan også vælge en Foundry Quest. Det er rigtigt hurtigt at komme rundt ved at benytte oversigts kortet så du er aldrig langt fra en god kamp.
(Jan) Og hvad hvis du har en hel weekend?
(Randy) Start med historien i et af de mange ”adventure zones” og kom i gang med dungeons. Dungeons er det mest udfordrende af alt det indhold vi har skabt og spillere kan bruge timer på at udforske for til sidst af opnå en stor belønning.
(Jan) Noget du kan fremhævne omkring det spiller skabte indhold?
(Randy) Foundry systemet er en enestående mulighed for at påtage sig rollen som Dungeon Master, nøjagtigt som i rollespillet, hvor du skaber en oplevelse for dine medspillere. Værktøjet er meget fleksibelt og giver dig mulighed for at skabe mange former for indendørs og udendørs baner, hvor du kan placere objekter, fælder, monstre og endda lave dialoger til de figurer du skaber. Jeg tror det giver Neverwinter en uendelig mænge af udfordringer.
(Jan) Noget I som team er specielt stolte af?
(Randy) Jeg synes vi har fået fanget essensen af Dungeons & Dragons rigtigt godt, hvor spillere kan genkende regler fra rollespilsbøgerne omsat til en let tilgængelig elektronisk virkelighed. Wizards of the Coast har gjort meget ud af at forklarer os at succes ikke er afhængig af traditionelle rollespilsmekanismer men mere er en oplevelse af eventyr. Det har vi taget til os og brugt aktivt for at give dig mulighed for at spille som din favorit klasse (fighter, wizard, cleric, og rogue) samtidig med at du udforsker spændende områder og lokaliteter, hvor du kæmper mod skræmmende monstre for at få del i magiske skatte. Vi har pillet cellofanet af mange forskellige D&D udgaver, specielt Forgotten Realms, og har skabt et online multiplayer spil med fokus på kampe. Resultatet er blevet et meget underholdende spil vi håber spillere vil elske.
(Jan) Noget der ikke er åbenlyst i Neverwinter?
(Randy) Der er en ting vi tror alle vil kunne have glæde af og det er at en del af spillet er tilgængelig gennem vores Neverwinter Gateway (https://gateway.playneverwinter.com/). Det giver mulighed for at tilgå en række funktioner så som mail, auktionshuset og professionssystemet. Det er alle tiders måde at udvide funktionalitet af spillet.
(Jan) Andet du på falderebet gerne vil dele med vores læsere?
(Randy) Her på Cryptic Studios har vi efterhånden arbejdet en del år på spillet som vi elsker. Mange har spillet Dungeon & Dragons siden vi kunne læse og derfor har det været en drøm der er gået i opfyldelse at få lov at udgive en officielt D&D titel. Samtidig har det har været en fornøjelse at arbejde tæt sammen med Wizards of the Coast og vi håber at I kommer til at nyde at spille Neverwinter ligeså meget som vi har nydt at lave det. God fornøjelse.
(Jan) Mange tak for din tid.