Hvad har Witchbrook, en fortryllende livssimulator om hekse, Tenjutsu, et råt kamp-roguelike-spil, og Kitsune: The Journey of Adashino, et mystisk eventyr om en rævepige, til fælles? De er fremragende eksempler på den grænseløse kreativitet, der blev vist i dagens Indie World Showcase. Præsentationen satte fokus på et mangfoldigt udvalg af spil fra uafhængige udviklere, der lanceres til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch fra nu af og i løbet af 2027.

Det hele starter allerede nu, hvor der udkommer gratis demoer i Nintendo eShop til fire fantasifulde spil: et paranormalt co-op-hvalpeeventyr, Haunted Paws, et open-world-RPG, Petal Runner, et roguelike-inspireret spil, RACCOIN: Chaos Max Edition, og et actioneventyr, Winds of Viridia. Spillere med en passion for pandaer og højtryksrensning kan også glæde sig, da spillet Bao Bao’s Cozy Cleaning Services lanceres i dag.

For fans af multiplayer-kaos fremhævede præsentationen fairway-sabotage i Super Battle Golf og vaskebjørnsrøverier i Dumpster Gang! Fra hyggelige eventyr til intense actionspil og alt derimellem byder Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch på indie-oplevelser, der er skræddersyet til alle smagsretninger.

Her følger lidt mere information om de kommende spil, der blev præsenteret (opført i alfabetisk rækkefølge).
 
• City of None fra Extremely OK Games og Noel & Liam Berry: Begiv dig ud i en metropol fyldt med mærkelige ånder, ondskabsfulde udyr og vilde robotter i City of None, et helt nyt action/puzzle-platformeventyr fra en af folkene bag Celeste. Byens fem sektorer har hver deres karakteristiske miljø, spillestileog firefarvede paletter med snoede stier, unikke genstande og fjender, du skal bekæmpe i hurtige, intuitive kampe. Opgradér dit udstyr med sjældne ressourcer og kæmp for at genvinde byens fremtid fra dens grådige herskere. City of None udkommer til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch i 2027.

• Dumpster Gang fra Curve Games og Coyote House Games: Lev dit bedste vaskebjørneliv i denne kaotiske online co-op-sandkasse for op til fire spillere. Gennemsøg skraldespande, stjæl skrammel og snacks samt begå små, harmløse forbrydelser, mens I samarbejder om at gennemføre latterlige missioner og for alt i verden undgå den ubarmhjertige Exterminator. Vend tilbage til jeres skjulested for at indrette det med skatte, I har fundet på jeres natlige eventyr. Joy-Con 2-musestyring understøttes, ligesom GameShare lokalt eller online via GameChat. Dumpster Gang udkommer til Nintendo Switch 2 i marts 2027.

• Haunted Paws fra LazyFlock: To hvalpe, et hjemsøgt herskabshus og et forsvundet menneske, der skal reddes. I dette co-op-eventyr for to spillere kan du skabe og tilpasse dine egne hvalpe og slå dig sammen med en ven i lokal co-op, herunder via GameShare, eller online. Udforsk mystiske steder, løs gåder, mød mærkelige figurer og stå over for uhyggelige væsner, mens du følger sporet dybere ind i herskabshuset. Haunted Paws udkommer til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch i maj 2027. En gratis demo vil være tilgængelig fra i dag på Nintendo eShop.

• Kitsune: The Journey of Adashino fra room6: En rævepige og hendes frø-makker er strandet på en mystisk ø indhyllet i mørke i dette 3D-actioneventyr inspireret af japansk folketro. Udforsk øen og tænd lys i helligdomme for at afsløre nye ruter og afdække skjulte hemmeligheder. Men pas på: Ondsindede oni-dæmoner lurer i skyggerne og dit lys er begrænset. Undvig farerne i flugtscener og find vejen frem gennem en lang nat under efterårsmånen. Kitsune: The Journey of Adashino udkommer til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch i foråret 2027.

• My Arms Are Longer Now fra Toot Games og Jackbox Games: Stræk dig gennem ventilationskanaler, snig dig under borde og kravl ud ad vinduer som en absurd lang arm, der udfører stadig mere latterlige kup. Gennemgå hvert sted for bytte, fra småmønter til designerhunde, mens en detektiv, der har en uge til sin pensionering, fortæller om din forbrydelsesbølge og interviewer ofrene, du efterlader i dit kølvand. Tilpas din arm med tatoveringer, bidemærker, hår og meget andet, mens du laver ballade i din helt egen stil. Med en rollebesætning på 48 figurer, som alle er indtalt af australske komikere, udkommer My Arms Are Longer Now til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch den 11. marts 2027.

• Petal Runner fra Nano Park Studios og iam8bit Presents: Cali og makkeren Kira spiller hovedrollerne i denne retro-inspirerede coming-of-age-story, der udspiller sig i en solarpunk-åben verden. Slut dig til et elitekorps af motorcykelkurerer, der leverer den nyeste generation af digitale kæledyr, og kør gennem frodige, flot detaljerede gader i pixel-art. Oplev en hjertelig historie om livet, det at miste samt det, vi bærer med os, når Petal Runner udkommer som eksklusivt til Nintendo Switch 2 den 8. marts 2027. En gratis demo vil være tilgængelig fra i dag på Nintendo eShop.

• RACCOIN: Chaos Max Edition fra Playstack + Doraccoon: Prøv lykken og lad dig ikke gå i stå i dette roguelike-spil. Kombinér specielle mønttyper med kraftfulde genstande for at udløse vilde kombinationer og sende mønter afsted i jagten på høje scores. Spil som otte forskellige figurer, hver med deres egne temamønter og spillestile. Spillet understøtter blandt andet Joy-Con 2-musestyring. RACCOIN: Chaos Max Edition udkommer til Nintendo Switch 2 den 10. november. En gratis demo vil være tilgængelig fra i dag på Nintendo eShop.

• R.E.P.O. fra semiwork: Hent værdifulde genstande fra de hjemsøgte ruiner efter menneskeheden i dette online co-op-gyserspil. Find og udvind alt fra skrøbelig keramik til tunge klaverer ved hjælp af et særligt gribeværktøj. Når I udforsker de skræmmende omgivelser fyldt med dødbringende trusler, er teamwork afgørende, da uforsigtige fejl hurtigt kan forvandle en vellykket operation til en katastrofe. Hvert niveau genereres på ny, så ikke to gennemspilninger er ens. R.E.P.O. udkommer til Nintendo Switch 2 i 2027.

• Slime Rancher 2 fra Monomi Park: Fortsæt Beatrix LeBeaus eventyr, når hun rejser til Rainbow Island, et mystisk land fyldt med forhistorisk teknologi, ukendte naturressourcer og en lavine af vrikkende, gyngende nye ”slimes”, der venter på at blive opdaget. Afslør øens hemmeligheder, mens du bygger, driver en ranch og dyrker jorden i en smuk vinterhave med udsigt over Beatrix’ farverige nye hjem. Slime Rancher 2 udkommer til Nintendo Switch 2 i januar 2027.

• Spirit Crossing fra Spry Fox Inc.: Skab et liv over skyerne i dette fantasifulde, samarbejdsbaserede livssimulations-MMO fra skaberne af Cozy Grove. Bliv en del af et livligt online-fællesskab af fortabte ånder, medmennesker og små bjørne med store personligheder, og arbejd sammen om at bekæmpe magiske storme og genoprette de brudte bånd mellem verdenerne. Tilpas dit udseende, design det ultimative hjem til at have gæster eller nyd blot at sidde og se på skyerne. Spirit Crossing udkommer til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch den 16. november.

• Super Battle Golf fra Oro Interactive og Brimstone: Forbered dig klar på kaos i denne multiplayer-golfkamp, hvor op til otte spillere kæmper om at gennemføre hvert hul med færrest mulige slag, mens de bruger våben, power-ups og andre tricks til at sabotere konkurrenterne. Dyst på en række farverige baner, tilpas din golfspiller og kæmp i hektiske kampe, hvor alle spiller samtidigt online og på tværs af platforme. Super Battle Golf slår til på Nintendo Switch 2 den 25. marts 2027.

• Sword of the Sea fra Fictions + Giant Squid: Surf hen over bølger af sand og glitrende vand i dette stemningsfulde eventyr fra studiet bag ABZÛ og The Pathless. Rid på det magiske Hoversword gennem ørkener, gletsjere og det glitrende hav, mens du udforsker det mystiske Necropolis og begiver dig ud for at genoprette et forsvundet hav. Opbyg fart, fang bølger, udfør tricks og afslør skjulte stier, mens livet gradvist vender tilbage til verden omkring dig. Sword of the Sea udkommer til Nintendo Switch 2 den 29. oktober.

• Tenjutsu fra Devolver Digital + Deepnight Games: Secret Garden City er kommet i kløerne på brutale forbrydersyndikater og kun én person står i vejen for dem. Spil som en afvigende forbryder, der er fast besluttet på at nedkæmpe hver eneste af byens magtfulde fraktioner i dette top-down roguelike-kampspil fra designeren bag Dead Cells. Deltag i tempofyldte nærkampe, brug et varieret arsenal af våben og kampsportsteknikker samt vælg selv, i hvilken rækkefølge du vil nedkæmpe de rivaliserende syndikater. Tenjutsu udkommer til Nintendo Switch 2 i 2027.

• Threads of Time fra Balor Games + Riyo Games: I dette episke turbaserede RPG skal du samle en gruppe helte fra forskellige historiske epoker, mens du rejser gennem tiden og afslører en ondskabsfuld sammensværgelse, der truer fortiden, nutiden og fremtiden. Med levende pixelgrafik og over 100 originale sange bringer Threads of Time magien fra klassiske JRPG’er ind i den moderne æra, når spillet udkommer til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch i sommeren 2027.

• Winds of Viridia fra Shark Jump: Som et barn, der er vågnet fra et frø, skal du ud på en rejse for at genoprette balancen i den engang så storslåede civilisation Viridia i dette elegante action-eventyr. Løb, glid, grib fat og hop op i luften, mens du udforsker skjulte steder, finder relikvier og kæmper mod fjender sammen med din særlige ledsager. Med et originalt soundtrack fra de prisvindende komponister Kevin Penkin og Christopher Larkin udkommer Winds of Viridia til Nintendo Switch 2 i begyndelsen af 2027. En gratis demo vil være tilgængelig fra i dag i Nintendo eShop.

• Witchbrook fra Chucklefish: Oplev magi og mystik i denne fortryllende livssimulator for op til fire spillere online. Start et nyt liv som den nyeste heks i den travle kystby Mossport, hvor du går på Witchbrook College. Få venner, find kærligheden og udforsk en verden fuld af vidunder og charme, når Witchbrook udkommer til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch den 28. januar 2027.

Ud over de ovenfor nævnte titler indeholdt præsentationen en montage af endnu flere spil, der er på vej til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch, herunder:

• Bao Bao’s Cozy Cleaning Services fra Destroyer Doggo, der udkommer til Nintendo Switch i dag.

• Everything is Crab udkommer til Nintendo Switch den 26. januar 2027 sammen med Everything is Crab – Nintendo Switch 2 Edition, som byder på forbedret ydeevne og Joy-Con 2-musestyring. Dem, der allerede har Nintendo Switch-versionen, kan opgradere til Nintendo Switch 2-spillet gratis.

• Finding Polka fra PARCO GAMES + lidlocks, der udkommer til Nintendo Switch i foråret 2027.

• Floor Plan: Slap Out Of It! – Nintendo Switch 2 Edition og Floor Plan: Slap Out Of It! til Nintendo Switch, der udkommer i foråret 2027.

• HYPERyuki: Snowboard Syndicate fra Acclaim, Inc. + Wabisabi Games, der udkommer til Nintendo Switch 2 i begyndelsen af 2027.

• Lost and Found Co. fra Bit Egg Inc., der udkommer i begyndelsen af 2027.

• TANUKI: Pon’s Summer fra CRITICAL REFLEX + Denkiworks, der udkommer til Nintendo Switch 2 og Nintendo Switch den 10. november 2026.