Der har den sidste tid været en del snak omkring Nintendo Switch ville få VR. Nu har Nintendo bekræftet det.

Via en presemeddelelse har Bergasala og Nintendo løftet sløret for hvordan VR bliver på Switch. I kan se den fulde pressemeddelelse her:

Ny Nintendo Labo-pakke med unikke VR-oplevelser for børn og familier

7. marts 2019 – Oplev en helt ny dimension af Nintendo Labo med lanceringen af Nintendo Labo: VR Kit til Nintendo Switch den 12. april, der kombinerer fysisk og digitalt gameplay med VR-teknologi til at skabe og dele virtual reality-oplevelser for børn og familier.

Nintendo Labo: VR Kit er den fjerde pakke i Nintendo Labo-serien, der byder på sjove samlesæt af karton, der bliver til såkaldte Toy-Con, som du kan spille med og opleve, hvordan Nintendo Switch-teknologi bringer dem til live. Nintendo Labo: VR Kit indeholder seks nye Toy-Con, heriblandt Toy-Con VR Goggles, der kombineret med de øvrige Toy-Con opfordrer spillerne til at bruge naturlige bevægelser og fagter til at interagere med spilverdenen. Du kan fx afværge en fremmed invasion med Toy-Con Blaster, besøge et farverigt hav i spillet og tage fotos af havlivet med Toy-Con-kameraet og meget mere.

Nintendo Labo: VR Kit kan med fordel sendes fra spiller til spiller i en gruppe, for alle kan være med! Det sociale gameplay kan hjælpes på vej ved simpelthen at placere et Nintendo Switch-system i Toy-Con VR Goggles og lade spillerne udforske de mange spil og oplevelser ved at se gennem disse Labo-briller.

Nintendo Labo: VR Kit lanceres i to udgaver: en pakke indeholdende alle seks Toy-Con-skabelser og en pakke med et mindre udvalg af projekter til at starte med.

  • Nintendo Labo: VR Kit: Det komplette Nintendo Labo: VR Kit indeholder Nintendo Switch-software og materiale til at bygge alle seks Toy-Con-projekter: Toy-Con VR Goggles, Toy-Con Blaster, Toy-Con Camera, Toy-Con Bird, Toy-Con Wind Pedal og Toy-Con Elephant – samt en skærmholder og sikkerhedshætte*. Denne udgave egner sig til børn og familier, der ønsker at dykke ned i hele virtual reality-oplevelsen med Nintendo Labo.
  • Nintendo Labo: VR Kit – Starter Set + Blaster: Startsættet indeholder Nintendo Switch-software og materiale til at bygge Toy-Con VR Goggles og Toy-Con Blaster, samt en skærmholder og sikkerhedshætte. Denne udgave er en fin mulighed, hvis man ønsker at snuse til Nintendo Labo VR-oplevelsen.

Startsættet kan sidenhen opdateres med et af de to Expansion-sæt:

  • Nintendo Labo: VR Kit – Expansion Set 1**: Expansion Set 1 indeholder Toy-Con Elephant og Toy-Con Camera.
  • Nintendo Labo: VR Kit – Expansion Set 2**: Expansion Set 2 indeholder Toy-Con Wind Pedal og Toy-Con Bird.

Den opfindsomme Toy-Con Garage-funktionalitet, der er inkluderet i al Nintendo Labo-software, følger naturligvis også med Nintendo Labo: VR Kit. Toy-Con Garage byder på et grundlæggende programmeringsværktøj, som spillerne kan eksperimentere med. Mere information om de oplevelser, som Nintendo Labo: VR Kit kommer til at byde på, afsløres efterhånden.

Nintendo Labo: VR Kit – Starter Set + Blaster og det komplette Nintendo Labo: VR Kit lander hos forhandlerne den 12. april.