Skærmspecialisten AOC lancerer helt ny skærmserie. V2 serien kommer med tre nye skærme i størrelserne 21.5”, 23.8” og 27”. Disse elegante, slanke skærme er udstyret med et 3-sidet kantløst IPS panel med Full HD (1920×1080 pixel) opløsning, med brede betragtningsvinkler (178/178) og nøjagtig farvegengivelse (72% NTSC-farveskala dækning). Det nye og innovative kantløse ”edge” design gemmer skærmens kanter bag panelet for et rent, minimalistisk udseende. Skærmen er ultra tynd (7,7 mm for 21.5” og 23.6”, 7,9 mm for 27”) hvilket forstærker det elegante udtryk. Derudover har skærmen en ren, flad bagside uden ujævnheder og buler. En lige så elegant og solid fod holder skærmen i en optimal position og giver mulighed for justering i over 20°, mens den indeholder tilslutningsmuligheder til strøm, høretelefoner og video. Takket være responstid på 5 ms, 75 Hz opdateringshastighed og AMD FreeSync for spil uden hakken og forstyrrelser kan V2 serien tilfredsstille de fleste spillere, der spiller på hobbyplan. 

Tynd og elegant – AOC’s nye V2 serie kommer i tre størrelser: 21.5”, 23.8” og 27” 

Den nye V2 serie introducerer AOC’s innovative tilgang til skærmdesign kombineret med højkvalitets billeder. Serien består af tre skærme i tre størrelser 21.5” 22V2Q, 23.8” 24V2Q og 27” 27V2Q. Alle modellerne er udstyret med et 3-sidet kantløst IPS panel, der giver særligt gode betragtningsvinkler (178/178°) og nøjagtig farvegengivelse. 250 cd/m² lysstyrke sikrer god visning selv i rum oplyst af solen eller med meget kunstigt lys. Det innovative design i den nye V2 serie ser kompakt og elegant ud. Skærmene giver følelsen af at billedet svæver i luften, uforstyrret af tykke kanter eller en buet bagside. Den tynde profil V2 skærmene har, er ligeså tynd som en smartphone (7,7 mm for 21.5” og 23.8”, 7,9 mm for 27”). V2 serien kan prale af at have en opdateringshastighed på 75 Hz, AMD FreeSync understøttelse, og 5 ms responsetid, hvilket tilsammen giver en uforstyrret, spiloplevelse uden hakken og forstyrrelser. Kombineret med det imponerende udseende og design, dybe farver og mulighed for at spille, er V2 serien perfekt til studerende og hjemme- og underholdningsbrug, og til dem der gerne vil lade deres skærm stå fremme. Digitale input som HDMI og DisplayPort gør det muligt at tilslutte forskellige underholdningskilder udover stationær og bærbare computere, såsom spilkonsoller, set-top bokse mm. Lyd output gør det muligt at tilslutte høretelefoner eller eksterne højtalere.  

Takket være det tiltalende udseende, passer skærmene i V2 serien også til offentlige steder, hvor designet af skærmene kan være vigtigt. Den sorte, skinnende overflade på den firkantede fod af hult metal, og skærmens nederste kant med OSD-knapper bidrager til en følelse af luksuriøs kvalitet.   

V2 serien kommer også med innovative AOC teknologier, såsom Flicker-Free teknologi, der regulerer lysstyrken med Direct Current (DC) i stedet for PWM (Pulse Width Modulation), eller Low Blue Mode indstillingen der reducerer potentielt skadeligt kortbølget blåt lys. Endnu en innovativ funktion er “Clear Vision”, der øger klarheden, skarpheden og livagtigheden ved Standard Definition (SD) indhold. For mere produktivitet, understøtter V2 serien let et set-up af flere skærme med AOC Screen+ software.

For at støtte op om en mere bæredygtig og grøn planet lever AOC’s V2 serie op til EPA 7.0 regulativerne.

21.5” 22V2Q, 23.8” 24V2Q og 27” 27V2Q har DisplayPort og HDMI kabel, er dækket med 3 års garanti og vil være tilgængelige til juli 2018 til en vejledende salgspris på henholdsvis 1.029 DKK, 1.109 DKK og 1.559 DKK.

Forrige indlægEA stopper On The House
Næste indlægMarvel’s Spider-Man preview
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.