OMEN lancerer en ny podcast-serie i samarbejde med den populære sports-podcastproducent, Mediano, som har til formål at gøre op med fordommene og myterne omkring gaming, samt sætte fokus på en række vigtige emner inden for gaming-verdenen.

I podcast-serien, der går under navnet OMEN Gamer Brain podcast, vil OMEN og en række øvrige gæster sætte fokus på 10 udvalgte emner, der blandt andet inkluderer myterne omkring gaming og mental sundhed, den stigende professionalisering af gaming-industrien, inklusion i gaming-verdenen og fremtiden inden for Esport. Gæsterne i podcasten-serien spænder bredt og består blandt andet af psykologer og forskere på området, forældere og gæster fra de populære danske esportsorganisationer, Astralis, Copenhagen Flames og mange flere.

”Formålet med OMEN Gamer Brain podcasten er at udbrede forståelsen af, hvad gaming og esport er. Vi vil gerne give lytterne indhold som er øjenåbnende og som forhåbentligt sætter gang i nogle tanker og refleksioner hos dem,” siger Line Bermann, Consumer Marketing Manager, HP Inc. ”Gaming-industrien er forholdsvis ny og der er derfor en masse myter, misforståelser og fordomme omkring gaming og esport. Dem vil vi gerne være med til at nedbryde og blive et talerør for gamerne, så vi kan skabe dialog, forståelse og forhåbentligt være med til at forme fremtiden for gaming i en endnu mere positiv retning.”

Fordomme og myter omkring gaming

I det første afsnit af OMEN Gamer Brain podcast-serien, der bliver udgivet fredag den 16. juli, sætter OMEN fokus på fordommene og myterne omkring gaming og esport. Gaming er ofte blevet sat i sammenhæng med en række sociale konsekvenser, mistrivsel og afhængighed blandt børn og unge. Ifølge uddannet psykolog og forsker på Aarhus universitet, Anne Fiskaali, der forsker i gameres trivsel, og som gæster det første afsnit af podcasten, er der langt fra hold i denne fordom.

I podcast-seriens første afsnit kan du høre langt mere om denne og øvrige fordomme og myter om gaming, hvor også en forælder til en professionel gamer gæster podcasten, og giver hendes syn på emnet og de erkendelser hun har måtte gøre sig ved at have en søn, der er professionel gamer.

Selvom vi kun lige har taget hul på projektet, har vi allerede mødt et par øjenåbnere. Forældrenes rolle og accept af sønnens eller datterens ambitioner inden for gaming er helt essentielt. Og selvom vi i Danmark er gode til esport og godt med i forhold til andre vestlige lande, så er der stadig rum til forbedring på det institutionelle og politiske plan, hvis myterne om den digitale verden skal helt til livs,” siger Kenneth Hansen, podcastvært på OMEN GAMER BRAIN podcasten.

OMEN Gamer Brain Podcast-serien kommer i 10. episoder – den første episode bliver udgivet den 16. juli i alle tilgængelige podcastapps og du kan læse mere på https://www.mediano.nu/gamerbrain.

OMEN BRAND PROMISE

Play to progress. We champion gaming and those who game by supporting them as they progress. We share their passion for play and stand against the cultural misperceptions they face, without ever losing our sense of humor.