Ved CES 2021 vil LG Electronics (LG) introducere en serie af nye lydprodukter, der tilbyder førsteklasses ydeevne, unikke designs samt spændende nye lydoplevelser. Derudover sikrer produkterne præcis, fordybende lyd til hjemmebiografen, musikafspilning og gaming.

LGs imponerende lydserie-linje er ført an af topmodellen LG Soundbar S95QR, som er en surround-løsning, der kan prale af et output på hele 810W og 9.1.5 kanaler. Produktet tager dermed plads i high-end-segmentet. Af disse lydkanaler er fem opadgående, to i de separate baghøjttalere og tre i selve soundbaren – inklusiv verdens første opadgående centerkanal. Resultatet er et klarere lydbillede med realistisk lydfordeling, som gør det til det perfekte valg for filmelskere, hvor især LG Soundbars centerhøjttaler skaber klarere dialog. Understøttende lydstandarder inkluderer Dolby Atmos, DTS:X og 3D-lyd i form af IMAX Enhanced.

LG S95QR indeholder flere forbedringer sammenlignet med tidligere modeller. Her gælder det især et boost i ydeevnen, nye højttalerelementer, speaker chambers og subwoofer, hvor sidstnævnte er væsentligt større end i tidligere løsninger. I 2022-modellen har LG endda øget antallet af kanaler i de trådløse baghøjttalere til hele seks styks, med fire front/side-elementer udover de to opadgående. Disse baghøjttalere er desuden udviklet til at passe i mindre rum, da deres 135-graders lydspredning giver den størst mulige fleksibilitet uanset placering.

Soundbaren indeholder desuden en ny receiver med stærkere trådløst signal, som tillader større afstand mellem hovedenheden samt subwooferen og baghøjttaleren, uden at det går på kompromis med lydkvaliteten. Derudover kan LG S95QR tilsluttes trådløst til et TV ved hjælp af tilbehøret LG WOWCAST WiFi, som tillader tabsfri afspilning af multikanallyd.1

LG Soundbar indeholder også en række spilfunktioner – fuld understøttelse af variable opdateringsfrekvenser (VRR) samt to Auto Low Latency Mode (ALLM), betyder, at lyden konstant synkroniseres med billedet, når der spilles på den nyeste generation af konsoller.2

Understøttelse af tredjepartsteknologi er heller ikke udeladt – takket være LGs samarbejde med Meridian Audio kan Horizon-teknologien forbedre musikoplevelserne ved at remixe to-kanals lyd til 7.1 kanaler i Music Mode. Fuld understøttelse af Home Assistants som Google Assistant og Amazon Alexa er også medtænkt. Derudover er det også muligt at styre LG S95QR via apps på smartenheder.

Når LG S95QR anvendes i samspil med et kompatibelt TV fra LG, bruger højttaleren TV’ets Al Sound Pro-funktion til at forbedre lyden yderligere. Supplerende synergier med LGs TV-serie tilbydes blandt andet gennem rumkalibreringen AI Room Calibration og muligheden for at styre soundbaren med TV’ets egen fjernbetjening.

I 2022 er LGs soundbar-serie udviklet med miljøet for øje med et mindre CO2-aftryk gennem hele produktets livscyklus. Udover 100% papirbaseret emballage og brug af genbrugsplast til produktets ydre beklædning, er der også brugt et nyt og lettere kompositmateriale med formålet om at reducere produktets vægt, og derved emissioner under transport.

Fra den 4. januar kan besøgende på LGs virtuelle CES-stand opleve de seneste innovationer inden for lyd. I den interaktive stand vil LGs komplette lineup af 2022 Soundbars blive vist. Derudover vil andre lydprodukter, såsom XBOOM 360, UltraGear Gaming Speaker og trådløse hovedtelefoner i TONE Free-serien, inklusive CES 2022 Innovation Award-vinderen FP9, blive udstillet. Følg LG under CES på hastagget #LGCES2022.