Det er i aften at Ubisoft Forward kan ses live på diverse online medier. Her vil Ubisoft fremvise spil såsom Skull & Bones, Mario + Rabbids Sparks of Hope, såvel som hvad Assassin’s Creed har at byde i fremtiden. Ét af de Assassin’s Creed spil som Ubisoft Forward kommer til at indeholde, kender vi allerede til, nemlig Assassin’s Creed Mirage.

Allerede nu er der lækket et helt nyt billede fra spillet (se foroven). Assassin’s Creed Mirage bliver fremvist i aften, og her for også nyt om hvad spillet helt nøjagtig kommer til at byde på. Den blev første gang teased d. 1 September med både navn og det første artwork via Twitter.

Det lader til at Assassin’s Creed Mirage tager serien tilbage til de østlige rødder, og at spillet skulle finde sted i Bagdad. Dette vil også være første gang i mange år, hvor serien vender tilbage til denne type omgivelser.

I 2017 tog serien for alvor en drejning med Assassin’s Creed Origins som tog os til Egypten. Året efter i 2018 fik vi et gigantisk spil i form af Assassin’s Creed Odyssey som lod os udforske det gamle Grækenland. Det seneste spil i Assassin’s Creed serien, er Assassin’s Creed Valhalla hvor det blandt andet var dele af Norge og de Britiske øer, som vi kunne boltre os på.

Vi er dog utrolig spændt på at se, om Ubisoft blot fremviser Assassin’s Creed Mirage via en trailer, eller om vi får noget decideret gameplay at se. Der kommer meget mere info senere i aften.

Ubisoft Forward bliver sendt i aften kl. 21.00.
Youtube: https://youtu.be/rvV4ZBx6_bo
Twitch: https://www.twitch.tv/ubisoft

Assassin’s Creed Mirage er under udvikling.