Kunne du godt have et ønske om at din Nintendo Switch vare mere retro og stilet? Det har Nyxi nu fikset, med annonceringen af deres helt nye controller som ligner utrolig meget en GameCube controller. Vidunderet hedder Wizard Wireless Joy-pad og den ser ret så fed ud.

Som man kan se på designet af Wizard Wireless Joy-pad så er der taget meget inspiration fra den traditionelle GameCube controller. Controlleren er designet i samarbejde med K-Silver og den har et væld af features, som gør den uimodståelig for enhver Nintendo Switch ejer.

Controlleren bruger Hall Effect joysticks, som Nyxi selv har designet. Dette er med til at eliminere det store problem med drift, som mange oplever med de originale Joy-Con controllere der følger med Nintendo Switch. Komponenter inde i controlleren, ikke har fysisk kontakt med hinanden, burde denne controller aldrig udvikle drift. Det er ganske enkelt ikke muligt.

Selve knapperne i toppen, nærmere betegnet ZR/ZL, er også designet til at være mere stille, og lettere at trykke ned på. Ligeledes er der to knapper omme på bagsiden af controlleren, som kan programmeres til hvilken som helst anden knap. Desuden har ABXY knapperne en lys funktion, som gør at de lyser op når controlleren er tilkoblet.

Selve Wizard Wireless Joy-pad kan bruges med Nintendo Switch i både håndholdt og i Dock mode. Hvis vi ser på det tekniske, så kan controlleren holde strøm i ca. 6.5 timer på en fuld opladning. Den vejer 248 gram og har en rækkevide på optil 10 meter.

På nuværende tidspunkt er Wizard Wireless Joy-pad totalt udsolgt på Nyxi egen webshop. Men man kan altid skrive sig op, sådan at man får besked, så snart den er på lager igen. Controlleren koster 484,81kr eksklusiv fragt.