Den nye OnePlus Nord CE5 lanceres den 8. juli 2025. Med en imponerende ydeevne, reducerer OnePlus Nord CE5 strømforbruget markant. Det giver en effektiv telefon med op til to dages strøm. Samtidig lanceres OnePlus Buds 4, nu også med længere batteritid på hele 45 timer.

OnePlus Nord CE-serien er skabt for at gøre OnePlus-oplevelsen tilgængelig for flere mennesker. Nu kommer en ny version, der løfter serien til et nyt niveau. Med lanceringen af OnePlus Nord CE5 tages der et markant skridt frem, for hvad en telefon kan tilbyde.

Imponerende ydeevne

Den nye OnePlus Nord CE5 er forsynet med MediaTek Dimensity 8350 Apex bundkortet, som leverer en enestående ydeevne. Bundkortet er bygget på TSMC’s avancerede 4nm-proces og indeholder den nyeste Armv9 opbygning. Den octa-core CPU består af fire Cortex-A715 cores i høj kvalitet med en hastighed på op til 3,35 GHz samt fire energieffektive cores, der sikrer optimal balance mellem ydeevne og energiforbrug. Bundkortet er udstyret med en 6-core Mali-G615 GPU, hvilket giver en 60 procent forbedring i maksimal GPU-ydeevne, og reducerer strømforbruget med hele 55 procent, hvilket muliggør både energieffektiv gaming og visuel rendering.

Med næste generations LPDDR5X RAM leverer OnePlus Nord CE 5 en effektiv ydeevne til alt fra daglige apps og mobilspil til AI-baseret indholdsproduktion og HD-streaming. Med en imponerende AnTuTu-score på 1,47 millioner, placerer det OnePlus Nord CE5 blandt de mest kraftfulde smartphone i sin klasse.

Kraftfuldt batteri: Holder næsten to dages strøm

OnePlus Nord CE5 er udstyret med et massivt 5.200 mAh batteri, der leverer en ualmindelig god udholdenhed med lang batterilevetid. Med denne telefon er det slut med den konstante bekymring omkring batteritiden, i stedet er der rig mulighed for at streame eller være produktiv, uden konstant at skulle oplade telefonen.  

Nord CE5 understøtter også 80W SUPERVOOC hurtigopladning, som kan oplade telefonen fra 1 procent til 100 procent på kun 56 minutter. Selv hvis batteriet er ved at løbe tør for strøm, kræver det altså kun en hurtig opladning for, at telefonen er tilbage til fuldt batteri.

For at forlænge batteriets levetid er OnePlus Nord CE 5 udstyret med OnePlus’ opladningsstyringssystem, Battery Health Engine. Teknologien optimerer opladningen for at bevare batteriets stabilitet og forlænge levetiden. Derudover indeholder telefonen Bypass Charging, som er en strømbesvarende teknologi, hvor telefonen trækker strøm direkte fra opladeren i stedet for batteriet. Det reducerer varmeudvikling, mindsker slid på batteriet, og øger dermed holdbarheden. Funktionen sikrer også en bedre oplevelse under krævende aktiviteter som gaming, hvor telefonen forbliver kølig og sikrer længere batteritid.

Kamera forbedret med avanceret AI

OnePlus Nord CE 5 løfter billedkvaliteten med et 50 MP Sony LYT-600 (1/1.95”) hovedkamera, der med optisk billedstabilisering (OIS) leverer skarpe og klare billeder uden sløring. Kameraet anvender den avancerede RAW HDR-algoritme og Real Tone-eksponeringsteknologi fra OnePlus 13-serien, der giver billederne klarhed, skarpe farver og naturlige hudtoner.

Med Ultra HDR bringer Live Photo minderne til live, med en dynamisk rækkevidde og dybere detaljer i billederne. Hovedkameraet understøtter også 4K 60fps HDR-videooptagelser, hvilket skaber livlige farver og skarphed i hver eneste billedframe.

OnePlus Buds 4: Smart tilslutning, lang batteritid og intuitiv kontrol

De nye OnePlus Buds 4 kombinerer stærk funktionalitet med et brugervenligt design. De nye in-ears giver lang batteritid med op til 11 timers afspilning på en enkelt opladning og op til 45 timers samlet batteritid med opladningsetuiet. De understøtter også hurtigopladning, der giver høretelefonerne strøm til flere timers brug på blot få minutter.

Med intuitive slide-bevægelser på fronten, kan lydstyrken nemt justeres. Steady Connect-teknologi sikrer en stabil Bluetooth-forbindelse, selv ved udendørs brug. OnePlus Buds 4 tilbyder også AI-baseret oversættelse i realtid, på den måde kan sprogbarrierer nedbrydes med et enkelt tryk. Med kombinationen af Google Fast Pair og Dual-Device Connection bliver det en smartere og mere fleksibel lydoplevelse, der passer til enhver situation.