Den nye OnePlus Nord 3 5G er at finde på de danske hylder fra i dag til en vejledende udsalgspris fra 3699 kr. Smartphonen kommer i farverne Tempest Gray og Misty Green, og takket være hardware, kamera og skærm fra øverste hylde, får brugerne en oplevelse i verdensklasse til en pris, alle kan være med på.
OnePlus’ nyeste skud på stammen i den populære Nord-serie OnePlus Nord 3 5G er i handlen fra i dag til en vejledende udsalgspris fra 3699 kr. og kan fås hos Telia, Call me, 3, OiSTER, Telenor, CBB, Elgiganten og Proshop.
Takket være et Mediatek Dimensity 9000-chipsæt, en 120 Hz AMOLED-skærm med Adaptive Dynamic Frame Rate og et kamera, der drives af en Sony IMX890 – den samme kamerasensor, der er i OnePlus 11 5G – får brugerne en smartphone med premium-oplevelse i mellemklassen.
Konkurrence på sociale medier sparker lanceringen i gang
OnePlus igangsætter i forbindelse med lanceringen af den nye OnePlus Nord 3 5G en konkurrence på TikTok og Instagram, hvor fantastiske præmier sættes på højkant, bl.a. rejser, et faldskærmsudspring og OnePlus Nord 3, OnePlus Pad og OnePlus’ førsteklasses øretelefoner OnePlus Buds Pro 2.
For at deltage skal brugerne uploade en video ved hjælp af konkurrencens TikTok-filter eller kommentere på OnePlus’ kampagneopslag på TikTok og Instagram i kampagneperioden fra d. 12. juli til d. 2. august.
Læs mere her: https://www.oneplus.com/dk/nord-3-5g













