Da Oxenfree II: Lost Signals fra Night School Studio blev annonceret for noget tid siden, lød meldingen på at spillet skulle udkomme til Nintendo Switch og PC. Men nu kommer efterfølgeren til 2016 spillet, også til PlayStation konsollerne.

Udvikleren har desuden delt lidt info om hvad vi kan forvente af spillets historie. Hovedpersonen hedder Riley Poverly. Hun er født og opvokset i Camena. Faren er gammel veteran og moren er ingen steder at finde. Men Riley har sprunget fra job til job på tværs af byer efter hun flyttede væk fra Camena. Men efter nogle forandringer i hendes liv, har hun nu fundet vej tilbage til sin hjemby i et job som miljøforsker.

Byen har i de sidste par måneder oplevet mærkværdige hændelser af elektromagnetiske bølger, som har forstyrret elnettet og radio udstyr. Det påvirker selvfølgelig byens beboer, da deres tv tænder og slukker, radiostationer kan ikke udsende og fly mister deres radar signaler. Riley har nu til opgave at udforske området og placerer radio udstyr, for dertil at indsamle værdigfuld data.

Hvis du har spillet det første Oxenfree, så vil du hurtig føle dig hjemme i Oxenfree II: Lost Signals, da mange af spillet redskaber vil være de samme som før. Spillets omdrejningspunkt er samtaler med folk, og radioer du kan tune ind på overnaturlige radiobølger.

Oxenfree II: Lost Signals udkommer på et tidspunkt i år TBA, på PS4, PS5, Nintendo Switch og PC.