Plants vs Zombies: Battle for Neighborville anmeldelse

Stueplanter go home!

0
139

Plants vs Zombies serien har levet længe. Den første titel i serien så vi tilbage i 2009. Nu er det 10 år efter, og serien lever i bedste velgående. Vi ser nu nærmere på Plants vs Zombies: Battle for Neighborville som er sidste skud på stammen. Det er udgivet på de førende platforme, og vi har taget fat i PlayStation 4 versionen.

Det er lidt sjovt at se hvor meget spillet har udviklet sig siden man så det første gang. Hvis man kun kender den nye del af serien, så ville man undre sig meget over at prøve en tidlig titel. Det er jo et helt andet spil vi har os nu, frem for den gang.

Ved første øjekast, bliver man vildt imponeret, for det er jo en helt ny verden man træder ind i. Den såkaldte hovedmenu er noget af det vildeste man har set i den genre.

Man har lavet det på den måde, at selve menuen fungere som en slags bane man render rundt i. Så til at starte med, der skal man lige have gang i sit kraks kort og lære at finde vej til de forskellige steder.

Det er okay nemt at finde ud af efter man har jodlet lidt rundt i banen. Men man kunne måske godt savne at der var en bedre introduktion til hvad man skal og hvorfor. Men hatten af for det geniale påfund af hvordan den menu er bygget op.

Da rusen over den fede menu var ovre, så blev det tid til endnu en gang at træde ind i det vilde Plants vs Zombies univers. Jeg må erkende at jeg er ret stor fan af hvad det normalt har at byde på, og holdet bag spillet har det med at finde på en masse nyt til spillet.

Men med Plants vs Zombies: Battle for Neighborville, der syntes jeg personligt man har sovet lidt i timen. Der er selvfølgelig lidt nyt at finde bevares, men det er desværre ikke noget man bliver blæst væk af.

Spillets game modes ligner jo mere eller mindre sig selv. Det kan jo ses fra 2 vinkler. Nogle vil mene at det er ærgreligt at man ikke har lagt mere i at få nyt indhold. Men jeg ser faktisk positivt på det.

Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken igen, nu da den allerede er en succes. Det har jo altid været et stort hit med hvad Plants vs Zombies spillene har at byde på, så hvorfor lave om på det.

Noget der altid er sjovt i spil, er hvis man har en mulighed for at øge ens stats og udseende. Det er selvfølgelig også en mulighed i dette spil. Det er blandt andet lavet som et point system der gør det meget nemt at overskue.

Når man har spillet Plants vs Zombies: Battle for Neighborville i noget tid, så har nogle en tendens til at hænge fast i det samme igen og igen. Personligt så syntes jeg det er online delen der trækker mest. Der er rigeligt at tage sig til der, og udfordringen er selvfølgelig stor.

Plants vs Zombies serien star stadig stærkt. Og lige meget om man kender til serien eller vil have en ny og spændende titel i samlingen, har Plants vs Zombies: Battle for Neighborville det der skal til. Spillet er ikke unikt, men det er fint underholdende.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægDestiny 2 Shadowkeep – Anmeldelse
Næste indlægCall of Duty Modern Warfare (2019) – Anmeldelse
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)