Activision skifter mellem udviklerne Treyarch, Sledgehammer Games og Infinity Ward for årets Call of Duty udgivelse. I 2019 blev det så igen Infinity Ward’s tur. De har valgt titlen Modern Warfare for at signalere at de nu skifter retning til en moderne militær shooter som blokcbuster titlen fra 2007 af samme navn. Den blev genudgivet i 2016 og holder stadig både som multiplayer og som kampagne.  Vi kommer lige til at bruge lidt ekstra tid på kampagnen fordi de allestedsnærværende Internet krigere igen har være ude med deres synspunkt. Gider du ikke den politiske samtidsorientering så springer du bare nedenstående afsnit over.

Kampagnen ligner på overfladen den sædvanlige heroiske historie om hvordan amerikanske og britiske styrker hjælper oprører i det fiktive Urzikstan mod undertrykkere i alle afskygninger. Vi har et gensyn med Kaptajn Price som jeg altid har synes var fabelagtigt skabt og vi ser oprørslederen Fahar som et kvindeligt modstykke. Du kan tage kampagnen og dermed historien som pålydende. Det er der intet forgjort i. Spil er først og fremmest underholdning.  Nu er det faldet rigtigt mange for brystet, at russerne er udråbt til de onde og diktatoriske i kampagnen. Det virker på overfladen også sådan. Når jeg ser på både enkelt scener og kampagnen så ser jeg at USA bliver udråbt til syndebuk, ved at deres mange og gentagne krigsforbrydelser bliver udstillet. Jeg er ikke den eneste. Du kan f.eks. læse om bl.a.  Highway of Death på Polygon. Det går meget videre end det. USA’s ulovlige brug af lejesoldater fra det tidligere Blackwater bliver direkte refereret hver gang der mødes ”contractors”. Specielt virker én scene, hvor der hænger lig fra en stålbjælke som en direkte reference til Blackwaters nedslagtning af civile og det efterfølgende Fallujah bagholdsangreb. Selv referencen til floden Eufrat er intakt. Når der skildres internering i koncentrationslejre og tortur i form af waterboarding så er det også en direkte reference til USA’s overtrædelser af internationale konventioner. USA vælger bare at sige waterboarding er en forhørsmetode, så står verdenssamfundet og FN og klapper takten. Nogle af scenerne med internering og tvangsarbejde viser forholdende også i Abu Ghraib og de overgreb som foregik som en del af amerikanske soldaters træning. Selv den store folkehelt, tidligere præsident Obama, får en hilsen med på vejen som den præsident som har dræbt flest civile i nyere tid. Skulle Obama undskylde for én dræbt civil hver dag ville det tage ham tre år. Årsagen til at tallet er så lavt er at han i sin regeringsperiode kategoriserede alle mænd i den våbenføre alder som soldater (kombattanter) uanset om de var det eller ej. Brugen af droner som statsterrorisme var en af Obama’s fortrukne våben hvor alt laves om til et videospil med små lysende prikker på en skærm. New York Times bliver også udstillet for gennem årevis at have viderebragt den amerikanske regerings propaganda uden nogen form for filter. Det vi i dag betegner som fake news. Der er god grund til at være ekstremt kritisk over udtalelser fra USA uden håndfaste beviser verificeret af kilder uafhængige af USA. Vi er i Danmark blevet trukket ind i den ene krig efter den anden på basis af forfalskende oplysninger fra USA. Hvor var de der masseødelæggelses våben egentlige som var undskyldningen for at invaderer Mellemøsten?  Nok om det. USA er den egentlige skurk og de onde krigsforbrydere i denne historie. Fahar er klar i mæglet: ”Vi beskytter ikke vores land ved at invadere et andet”. Godt brølt Infinty Ward!

Infinity Ward har haft en større opgave end sædvanligt fordi den spilmotor man har brugt, ikke længere var tidssvarende. Det har den ikke været et stykke tid så dejligt at der endelig er det blevet gjort noget ved det. Den nye spilmotor er en fornøjelse. Den har som forgængeren stort set ikke noget input lag hvilket gør oplevelsen præcis. Samtidig er der så kommet cross play hvilket betyder at du kan spille mod dine venner uanset om de spiller på PS4, XO eller PC. Du kan vælge om du gerne vil have det aktivt eller ej, hvor du så match makes med andre som benytter mus/tastatur eller kontroller. Der er ikoner ved siden af hver spillers navn som viser deres platform og input metode. Jeg har spillet på PS4 of er blevet matchet op mod spillere som anvendte mus/tastatur. Ud over at jeg mangler evnerne så er der ikke nogen umiddelbar fordel ved at anvende den ene metode frem for den anden. Det er jo noget teamet bag spilmotoren kan tage hensyn til når det indbygges fra starten. Nå ja så er grafikken bare i toppen. Jeg har mest spillet på PS4 (klassisk og pro) og en smule PC. Det står knivskarpt i HDR på en 55” med PS4 Pro og med 4K med et RTX2080 på PC er der ikke et øje tørt når det ruller med ca. 70 fps. Så synes jeg også det er værd at nævne du igen kan spille splits screen. Jeg har prøvet på PS4 og ud over at det kræver to accounts så virker det rigtigt godt.                               

Når du er igennem kampagnen så er det multiplayer delen som holder Call of Duty kørende i et helt år. Denne gang er zombier erstattet af Spec Ops som er en co-op mode der minder lidt om et strike eller en dungeon. Det er super underholdende og noget som er sjovt at spille igen og igen. Du kæmper sammen med 3 andre på et større område hvor du bevæger dig fra sektion til sektion. Det giver alt sammen XP til at ranke op så du vælger sådan set bare den gamemode du følger mest for. Alle som gerne vil ranke op i en fart vælger noget hvor du kan få mange frags. Det er typisk f.eks. groundwar hvor du så alene spiller for at dræbe så mange som muligt. Groundwar er Call of Duty’s Battelfield killer game mode hvor der er op til 100 spillere på mappet på samme tid. Det gælder så om at holde de forskellige punkter for at få point lidt som i den game mode der kaldes Domination. Det tager lige et par uger efter launch inden spillerbasen har normaliseret sig. Der er køretøjer i groundwar så jeg har kørt andre spillere ned for point. Den går kun til der er flere som laver et goundwar build som har en eller anden form for launcher som standard. Indtil da: Roadkill!

Der er som sædvanlig masser af kosmetik og gear at spille for. Det bruger du i de forskellige builds som du kan lave. Der er både våben, optik og andet tilbehør som har en effekt på hvor præcist du kan skyde eller hvor hurtigt du kan løbe, samt alt muligt tingeltangel som alene er der med at det skal se smart ud. Noget som jeg synes er lækkert er muligheden for at gennemføre en række udfordringer for at få et specielt våben og en række kosmetiske genstande. De skal gennemføres i rækkefølge og du kan kun have én aktiv af gangen. Derfor kan det betale sig at skifte lidt rundt så du har én som passer til det du gider spille den dag.

Inklusion er blevet en mærkesag for mange udviklere. Faktisk i en grad så det i nogle sammenhænge bliver akavet f.eks. at have en sort kvinde som tysk soldat i Anden Verdenskrig. Når vi taler om en moderne militær shooter så er vi meget bedre stillet fordi der er mange lande som giver mulighed for at kvinder kæmper i frontlinjen. Så uanset din personlige præference så er jeg sikker på at du kan finde en eller anden karakter som du synes om til multiplayer. Vi kan jo ikke alle sammen være Kaptajn Price. I Danmark har det siden 1988 været muligt for kvinder at tjene på lige fod med mænd i Forsvaret.

Gennem betaprogrammet så var min favorit gamemode Gunfight. Det er 2 mod 2 mode på en ganske lille bane hvor begge sider får samme våben. Første hold til 6 point vinder. Det er super underholdende og rigtigt hurtigt at spille. Jeg spillede kampagnen på Realism hvor der stort set ikke er nogen HUD og du bliver dræbt bare ved at falde ned fra en stol. Nå ja næsten i hvert fald. Den del bringer Infinity Ward også med over i multiplayer i f.eks. NVG moden hvor det er med minimal HUD og sort som i en kulkælder så du skal bruge night vision. Gennem den tid som Call of Duty Modern Warfare har været ude er posen med gamemodes blevet rystet jævnligt. Det er med til at sikre en variation samtidig med at der altid er nok spillere i den enkelte.

Call of Duty Modern Warfare 2019 viser at kongen af shootere er tilbage. Samtidigt er det modigt at lave en så dårligt skjult kritik af USA’s magtelite. Nu er det primært underholdning som en moderne omgang cowboys og indianere og her leverer Infinity Ward varen. Det er flydende gunplay med så mange velfungerende game modes at der også er en for dig. Der sker med overbevisende grafik og endeligt ser man fjende og våben falde til jorden under det afsluttende killcam.

Tak til Activision og Wenderfalck for at gøre denne anmeldelse muligt.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægPlants vs Zombies: Battle for Neighborville anmeldelse
Næste indlægShadowbringers: The Copied Factory anmeldelse
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.