Pro lyd med Logitech G’s PRO X Gaming headset med Blue VO!CE-Teknologi

0
215

Logitech G introducerer i dag to nye PRO gaming headset; Logitech G PRO X Gaming Headset og Logitech G PRO Gaming Headset. Designet og udviklet i samarbejde med førende e-sportsatleter og kombinerer de nyeste tekniske landvindinger i Logitech G PRO-serien af gamingudstyr med en utrolig komfort og holdbarhed. Det hele med en højtydende lyd- og stemmeteknologi, så alle spillere, i alle klasser, kan både høres og lyde som en pro.

PRO X introducerer Blue VO!CE-softwaren, udviklet i samarbejde med branchens førende eksperter fra Blue Microphones. Aktiveret ved hjælp af Logitech G HUB avanceret spilsoftware, er Blue VO!CE en suite af mikrofoneffekter i realtid, der muliggør en ren, professionel talekommunikation. Resultatet er, at du kan tune din stemme baseret på dine individuelle præferencer, så holdkammerater kan høre dig bedre, eller du kan lyde som en professionel streamer.

“Jeg blev blæst helt bagover, da jeg hørte, hvor stor en forskel Blue VO!CE gør for lyden i headsettets mikrofon”, siger Hamlinz fra TSM Fortnite. ”De har lavet en headset-lyd, som i en broadcastmikrofon. Det er bare for fedt.”

Direkte fra kassen, kan gamere bruge Blue VO!CE integrerede indspilnings- og afspilningsfunktion til hurtigt at vælge en forudindstillet filterprofil og se, hvilken lyd der lyder rigtigt til deres stemmes unikke tone og lydstyrke. Og for gamere, der er interesseret i et andet niveau af tilpasning, tilbyder Blue VO!CEs avancerede tilstand et komplet sæt af pro-grade effekter, herunder en kompressor, de-esser og de-popper.

“Uanset om man øver sig, streamer eller knuser modstanderne sammen med vennerne, er det klart, at kommunikation er fundamentet for et godt samarbejde,” siger John Maier, president for Blue Microphones. ”Med denne første introduktion af Blue VO!CE til Logitech G Pro X, er vi i stand til at hjælpe gamere med at føre en skarp og professionel kommunikation med kun et par klik, – så de kan være sikre på, at de altid lyder deres bedste.”

For at hjælpe de professionelle med deres benhårde trænings- og rejseplaner, er de nye gaming headsets udviklet fra bunden til at være behagelige nok til at blive brugt i flere timer, mens de stadig har utrolig høj holdbarhed.

Det lette design er konstrueret af aluminium og stål og har bløde memoryskum ørepuder og et kunstlæder beklædt headband. Et ekstra sæt velourbeklædte ørepuder er inkluderet i PRO X.

“Design af produkter med professionelle e-sports atleter sikrer, at vores gear har alt, hvad du behøver for at yde dit bedste, når du gamer,” siger Ujesh Desai, vicepresident og general manager for Logitech Gaming. “Til vores nye headsets til PRO-serien har vi samarbejdet med e-sports atleter fra hele verden for at hjælpe os med at designe et headset til gaming, der lader dig høre og lyde som en pro.”

PRO X og PRO-hovedtelefonerne er kompatible med PC og mobile enheder og er udstyret med Logitech G’s eksklusive Pro-G 50mm Audio driver. Udformet fra et hybridnetmateriale til højkvalitetslyd, leverer headsettet dyb bas og en rund lydprofil til høj filmisk lyd.  Derudover byder PRO X på DTS Headphone: X® 2.0 surroundsound – en fantastisk teknologi, der simulerer den 3D-fornemmelse, man hører ved lydens originale tilblivelse.

Pris og tilgængelighed

Logitechs G PRO X Gaming Headset og G PRO Gaming Headset forventes at være tilgængelige på LogitechG.com og hos forhandlere verden over i juli 2019 til en vejledende pris på henholdsvis DKK 999,- og DKK 749. For yderligere information, besøg vores websitevores blog, eller find os på twitter via @LogitechG.