QPAD seneste skud på stammen er deres DX120 Pro Gaming mus. Den er med optisk sensor, RGB stemningsbelysning og beregnet til højre hånd. Vi har faktisk snydt lidt fordi har anvendt den mindre søskende QPAD DX80 i et stykke tid. Den er symmetrisk og dermed både anvendelig til højre og venstre hånd. Lige denne gang er det DX120 vi kigger på. Det er den til venstre.

Ergonomisk så har den en super form. Som du kan se på billedet så er den lidt højere og en smule bredere end DX80 som ses til højre. Så har du enten en lidt større hånd eller foretrækker du at have model som giver en mere solid følelse så er den rigtig god. Den har ikke end decideret tommelfinger hylde selvom konturen passer fint til et claw-grip. På højre side er den også formet så det passer. Hvis dit foretrukne greb er palm så virker det også fint.

Den 12.000 DPI optiske PWM 3360 sensor er velfungerende og er på højde med andre fabrikater. De andre specifikationer som hastigheden på 250 IPS, 50G accelerationen og pollraten på 1000 Hz er også fra øverste hylde. Der er guldbelagt USB-stik, stofkabel og så den lækre RGB stemningsbelysning. Der er endda Omron taster som klarer op til 20 millioner klik. Ja så har vi lige det med 12.000 DPI. Hvem bruger lige det? Ja ikke ret mange så du kan skifte mellem 400/800/1,600/3,200/6,400/8,000/12,000 ved at bruge tasten lige under hjulet. Det eneste jeg kunne ønske mig var en op/ned som på DX-80. Trykker jeg en gang for meget skal jeg turen igennem igen. Det er så meget lækkert at der ikke skal alt muligt software til for at få den til at virke. Det er bare ud af kassen og så i gang.

I daglig brug har jeg det fint med 800 eller 1200 DPI. Det er for mig en god indstilling til traditionelt kontorarbejde hvor det ikke er pixel nøjagtigt jeg har behov for. Det er helt anderledes når jeg begynder med spille. Så sætter jeg med det samme DPI til 400 netop for at få den større bevægelse og dermed nøjagtigheden. Jeg er vild med den lysende kant rundt på musen. Det er den samme du finder på DX80. Det er en lækker detalje som på ingen måde har nogen funktion. Den er bare fed at se på. Det synes jeg også betyder noget når jeg vælger udstyr. Det skal så også være velfungerende og det synes jeg DX120 er. Hjulet er bl.a. præcis og tilstrækkelig fast til at du ikke bevæger det ved et uheld samtidig med at det let at dreje. Det samme gør sig gældende for knapperne. Det lidt længere design i musen giver også en bedre føling med hvornår tasten aktiverer.

Samlet set så er DX120 en super mus for højrehåndede. Har du en lidt større hånd så ligger den også rigtigt godt. Det kan godt være svært at finde noget som ikke er designet til små hænder. Bygge kvaliteten er der ikke noget at udsætte på og teknikken er i top. Som sagt kunne jeg ønske mig en op/ned tast til DPI. Det er også alt.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægXenoblade Chronicles: Definitive Edition – Anmeldelse
Næste indlægThunder Force AC ude til Nintendo Switch
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.