Jeg har på tastatursiden ind skiftet det mekaniske tastatur QPAD MK75 Pro Gaming. Det er udstyret med Cherry MX taster har selvfølgelig fuld N-Key roll over samtidig med RGB stemningsbelysning. Det er leveret til os i det som kaldes en Nordic udgave hvor danske taster for en gangskyld er fremhævet. Det er æøå hvor trykket på tasterne er størst for de danske tegn. I Norge og Sverige er Æ og Ø byttet i forhold til Danmark, så i mange andre tilfælde ender det med at jeg piller hætten af og bytter de to. Ikke på QPAD MK75 Pro Gaming. Den er rigtig lige ud af kassen.

Det er et fuld størrelse tastatur og det vejer ret godt til med sine 1,25 kg. Der er ikke noget med at det flytter sig rundt i kampen hede. Nej det skal nok blive hvor det er. Det har helt klassisk multimedie taster som en del af funktionstasterne når du holder FN nede. Det er bare standard uden de store dikkedarer. Over den numeriske blok finder du indikator for de forskellige slags lock (Caps, Num og Windows). Der er et flettet stof kabel og selve USB stikket er guldbelagt. Det er hvad du vil forvente i denne prisklasse.

Det er det som kaldes Cherry MX Brown som er den ”stille” type. Stille i denne sammenhæng er at de ikke har det karakteristiske klik. Det betyder ikke lydløs. Det bliver et mekanisk tastatur aldrig helt. Det er også denne type der har det lette trykpunkt så du tydeligt mærker når tasten aktiveres. Hvis du ikke kender Cherry så har de 2 mm vandring inden de registrerer og total 4 mm vandring og kræver et tryk på 55 gram (cN). Det meget op til din personlige smag hvilken type tast du foretrækker. Vurderet som teknisk og kvalitet så er QPAD MK75 blandt de bedste.

Jeg har være meget tilfreds med at anvende det både til gaming og til almindelige kontor opgaver. Min omgivelser har også følt sig mindre generet af dette tastatur fordi det netop har de mindre støjende brune taster. Jeg er også tilfreds med hætterne og selvfølgelig er der ikke noget wobble i knapperne. De holder helt retningen uanset hvordan jeg rammer dem. Har du tendens til at ramme Windows tasten så kan du ved at holde FN nede og trykke på Win-tasten slå funktionen fra. Så igen en af de funktioner som jeg mener der skal være på et tastatur som er beregnet til gaming.

Der medfølger en håndledsstøtte. Den er løs og det kan både være en fordel og en ulempe. Mange gange ser jeg at den holdes fast med magneter. Her lægger du den bare tæt til kanten og så er det vægten af tastaturet der forhindre at den flytter sig. Når den ikke holde fast kan du flytte den til siderne hvos du synes det passer dig bedre. Jeg har ikke haft problemer med at hverken tastaturet eller håndledsstøtten flytter sig rundt. Jeg har så også brugt tastaturet med de to fødder ude så det kommer lidt højere op. Det passer mig bedst.

Samlet set så er QPAD MK75 et rigtigt godt valg. Det kan anvendes uden du skal installere en helt masse drivere. Personligt kan jeg godt lide det vejer noget så det ikke bevæger sig når jeg febrilsk skal ramme en tast og ikke bare bevæger min finger med hele armen. Den eneste anke er at det med Kvaliteten er i top selvom det med anvendelsen af Cherry MX tasterne også betyder en lidt højere pris.