Vi anmeldte Ratchet & Clank: Rift Apart da det udkom til PlayStation 5 i juni 2021. Rigtigt mange af Sony’s PlayStation eksklusive udgivelser rammer på et eller andet tidspunkt en PC-udgivelse. Denne gang er det så de to umage helte Lombaxen Ratchet og den lille robot Clank, hvor de senere får følgeskab af en anden Lombax nemlig pigen Rivet, der er dukket op på Steam. Du kan læse Jonas’ anmeldelse af spillet her.

Denne gang skal jeg blot konstatere at denne historie drevene action platform stadigvæk holder 100% også på en PC. Som du kan se på videoklippet ovenfor så er der fest og farver i den magiske verden som Insomniac Games har skabt for mere end 20 år siden. Det er spil nummer 9 i serien hvor hollandske Nixxes Software der har stået for at få spillet porteret til PC. De har også lavet begge Spider-Man og Horizon Zero Dawn. Der er deres speciale at flytte spil fra konsoller og til PC. Det har de så sandelig også styr på. Der er ikke nogen slinger i valsen og på min maskine (specs nederst) fungerer det ganske enestående. Jeg spiller generelt PC spil som er udviklet til konsol med kontroller. Det er så forskelligt om det bliver en Xbox eller en PlayStation kontroller. Denne gang er det selvfølgelig blevet en PlayStation 5 DualSense. Det er fordi Ratchet & Clank: Rift Apart bl.a. benytter de haptisk feedback på adaptive aftrækkere L2 og R2. Du har mulighed for at kaste granater. Hvis du presser R2 ned indtil du mærker modstand så kan du se hvor granaten lander og et pres helt i bund kaster granaten. Det fungerer supergodt.

Samlet set så er det en meget velfungerende PC-udgave. Nixxes kender deres håndværk til fingerspidserne. Det eneste jeg stadig synes er lidt underligt er at de har en launcher. Det er en model jeg ser andre steder, også for spil som er udviklet til PC, så der er sikker en eller anden teknisk forklaring på dette ekstra trin i stedet for at starte spillet i titelskærmen. Det samlede indtryk er godt og du får også på PC en underholdende historie når Ratchet, Clank og Rivet tager livtag med arvefjenden Dr. Nefarious.

Tak til PlayStation Danmark for at gøre denne anmeldelse mulig.

Vi har spillet på en maskine med følgende specs:

KabinetNZXT H210i
PowerXPG Pylon 650W 80 Plus Bronze
BundkortASUS ROG STRIX Z690-I GAMING WIFI Mainboard
CPUIntel Core i9-12900K
KølingASUS ROG STRIX LC II 240 ARGB
RAM2x16G Cosair Dominator Platinum RGB DDR5 5200
DiskSSD ADATA Legend 840 1T
GPUNVIDIA GeForce RTX 3060 12GB GDDR6
MonitorSamsung 27″ Odyssey G7 240Hz 1ms WQHD G-Sync HDR600
OSWindows 10 Home
TL;DR
Vurdering
Forrige indlægBattlefield 2042 får ny opdatering
Næste indlægKill Code: Part 2 i Apex Legends mini serien
Jan Bo Kristensen
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
ratchet-clank-rift-apart-anmeldelse-pcNixxes kender deres håndværk til fingerspidserne. Det samlede indtryk er godt og du får også på PC en underholdende historie når Ratchet, Clank og Rivet tager livtag med arvefjenden Dr. Nefarious. Spil det med en DualSense kontroller.