I går den 1. september afholdt Nintendo en Nintendo 3DS Nintendo Direct. Her følger kort sammendrag, og det kan desuden anbefales at se hele udsendelsen ovenfor.

  • Pikmin for Nintendo 3DS (arbejdstitel): Et nyt actionbetonet Pikmin-eventyr udkommer til Nintendo 3DS i 2017.
  • The Legend of Zelda fejrer 30 år markeres bl.a. disse udgivelser:

–          Den 2. december lanceres 4 amiibo, en 8 bits Link, Link (Ocarina of Time), Toon Link (Wind Waker) og Zelda (Wind Waker). Dessa amiibo fungerer til Super Smash Bros.-spillene og andre titler, hvor Link og Zelda har en funktion, men de får også en særlig funktion i The Legend of Zelda Breath of the Wild, der udkommmer næste år

–          Originalspillet The Legend of Zelda er med i Nintendo Classic Mini: Nintendo Entertainment System, som har release den 11. november.

  • Mario Sports Superstars: Spil fem sportsgrene med Mario og hans venner. Spil baseball, tennis, golf, hesteløb og fodbold. Indeholder turneringer for en spiller i alle sportsgrenene samt multiplayer både lokalt og online.
  • Super Mario Maker for Nintendo 3DS: Nu kommer Nintendo 3DS-spillere også til at kunne skabe egne Super Mario-baner. Unikt for denne version bliver, at du kan få hjælp af dine venner til at bygge banerne. Del dine baner undervejs lokalt med andre spillere for at få tips til at bygge videre. Du vil dog ikke kunne dele baner online her, men du vil kunne downloade udvalgte baner fra Wii U-versionen. 3DS-versionen indeholder også en del nye udfordringer. Super Mario Maker for Nintendo 3DS lanceres den 2. december.
  • Poochy & Yoshi’s Woolly World: Du har sikkert spillet Yoshi’s Woolly World til Wii U. Nu kommer en version til Nintendo 3DS, som indeholder alle banerne fra originalen i selskab med en masse nye baner. I denne version kan du også spille som hunden Poochy. Poochy har endda hvalpe, der kan hjælpe dig på forskellige måder. Poochy lanceres desuden som en amiibo i garn, som udkommer samtidig med spillet den 3. februar.
  • StreetPass Mii Plaza: En ny opdatering til alle StreetPass-spillere er trådt i kraft. Herefter kan medlemmer af StreetPass Mii Plaza Premium nu opgradere, således at de kan modtager 100 Mii-figurer ad gangen frem for bare 10.
  • Rhythm-Paradise-Megamix: Titlen var allerede annonceret til udgivelse den 21. oktober, men der er netop lanceret en demoversion i Nintendo eShop til alle, som ønsker at teste spillet allerede nu.
  • Pokémon Sun og Pokémon Moon: Nogle Pokémon i Alola-regionen vil have et unikt udseende, da de har tilpasset sig regionens natur. Fx vil en Rattata, som lever her se meget anderledes ud end i de andre regioner.

Fra releasen Pokémon Sun og Pokémon Moon den 23. november og frem til den 11. januar 2017 vil indehavere af en af titlerne kunne gå online med spillet og få en Munclax sammen med en Snorlium Z, så der kan låses op for et Z-attack med navnet Pulverizing Pancake.

Nintendo afslørede, at New Nintendo 3DS XL Solgaleo og Lunala Limited Edition lanceres den 18. november, mens en særlig Nintendo 2DS-bundle med enten Pokémon Sun eller Pokémon Moon installeret på konsollen lanceres den 23. november.

  • Picross 3D Round 2: Ny version af puzzle-favoritten Picross 3D. Med over 300 opgaver er der meget at hygge sig med her! Du vil desuden kunne bruge visse amiibo til at låse op for hemmeligheder i spillet. Lanceres den 2. december i år.
  • Mario-Party-Star-Rush: Titlen var allerede annonceret til udgivelse den 7. oktober. I denne Nintendo Direct blev spilfunktionen Mario Party: Star Rush – Party Guest annonceret, den kan downloades af spillere uden omkostninger. Mario Party: Star Rush – Party Guest giver op til fire spillere mulighed for at spille hele spillet sammen, selvom bare en spiller har selve spillet.