Der er sket en del med simulation genren siden jeg spillede SimCity i 1989. Den har stille og roligt bevæget sig over i den avancerede tycoon genre. Her har vi gennem de seneste år skabt byer, zoologiske haver, forlystelsesparker, lufthavne og meget andet godt. Hvis du er fan så er det et stykke tid sinde der er kommet noget sidst. Nu har du mulighed for at bygge et forretningsimperium i Rise of Industry. Det er udviklet af Dapper Penguin Studios og udgivet af Kasedo Games. Jeg vil kategorisere det som en indie titel og du finder den på Steam. Det har være i Early Access siden starten af 2018. Nu er det så officielt lanceret.

Rise of Industry er et tycoon spil hvor du skal skabe et forretningsimperium. Det tager udgangspunkt i det tidligere 1900-tal og frem. Her skal du i et tilfældigt (procuduralt) landområde udvinde råstoffer, forædle produkter så de er mere værd og sikre en god økonomi. Det bygger på den helt fundamentale kapitalistiske idé om udbud og efterspørgsel. Når du ser dit område så er der områder med forskellige byer. Her efterspørger indbyggerne forskellige ting og du gør klogt i at lytte efter markedet. Så selvom der er ressourcer som kan udvindes så er det den sikre vej til konkurs hvis der ikke er en efterspørgsel.

Der er en rimeligt kort introduktion hvorefter du kan kaste dig ud i forskellige spiltyper. Jeg har mest spiller Career fordi det er her du bliver udfordret med dine evner til at styre og beslutte. Hvis du bare vil bygge uden at tænke på alt for meget så er der også en underholdende Sandbox. Du kan i Career vælge faste sværhedsgrader eller justerer hver enkelt parameter. Jeg har holdt mig til nybegynder. Det gør det lettere uden det forhindrer dig i at gå fallit. Jeg besluttede mig for at skabe en fødevare imperium fordi den største by var rigtigt madglade. Det starter langsomt ud med en gård med korn, en vandboring og så lidt fiskeri. Det er produkter med en lav avance så det tog lidt tid at skabe økonomi i fortagenet.

Så var det ellers bare om at udvide med kakaoplantager (selvom jeg havde valgt Tyskland som basisområde) og begynde at forske for at lave produkter som var mere specielle og dermed kunne indbringe en meget bedre pris. Jeg gik efter chokoladebarer, som så kom til at kræve at jeg lavede en gård med høns så jeg kunne få æg og senere en gård med køer så jeg kunne få mælk. Så starter det logistiske mareridt med at få den rigtigt mænge råvarer til fabrikken og sælge det overskydende på det lokale marked. Der er rigtigt meget at holde styr på og jeg gik helt i mikromanagement for at optimere forretningen. Der gik så ikke længe får jeg havde betalt mit startlån på $15millioner tilbage. Dermed blev jeg selvfinansierende og skrabede hurtigt 15mill sammen til nye projekter.

Selvom der er rigtigt meget at holde øje med så er gameplay grundlæggende lavet for at underholde. Du kan let have flere oversigter fremme på samme tid så du kan planlægge. Du kan også sætte spillet på pause og skabe nogle nye fabrikker er andet. Skulle det gå galt så kan du altid bulldoze det væk igen. Når du er i pause får du nemlig alle dine penge retur så det er omkostningsfrit at prøve sig lidt frem. Det er så også nødvendigt for det er meget lidt som forklares i instruktionen. En væsentlig ting som at TAB viser hvad der findes af naturlige ressourcer bliver ikke forklaret. Du kan klare dig i gang ved at producerer enkle ting som vand eller kul som kan sælges på markedet eller i den lokale marskandiser. Det bliver straks mere kompliceret når du, som mig, gerne vil lave en chokoladebar. Sådan er det at være iværksætter og kapitalist.

Hele stilen i spillet er smukt skabt og det er samlet set meget overskueligt. Jeg vil anbefale at du bruger noget tid på at forstå hvordan logistik virker for det er mægtig væsentlig del af få succes. Der er også AI spillere og hvor det originale SimCity havde jordskælv og andre naturkatastrofer så er de fleste katastrofer i Rise of Industry skab af mennesker og langt hovedparten af dem af politikkerne. End game er selvfølgelig at krave så højt op i en af de teknologitræer som findes i spillet samtidig med at du driver en profitabel forretning. Jeg synes Rise of Industry er en rigtigt godt bud til dig som savner et nyt tycoon spil at fordybe dig i. Hvis du er mere casual så er det sjovt at bygge i Sandbox hvor alt er låst op og der ikke er nogen begrænsning på penge.

Overblik
Vurdering
KildeSteam
Forrige indlægNordisk Film-virksomhed vil kaste penge i danske VR-talenter
Næste indlægNES Online for maj annonceret
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.