Det skal ikke være nogen hemmelighed at ROCCAT er ved at sætte sig godt og solidt på gadget markedet til computere. Vi ser nu nærmere på et headset som ligger i den billige ende af skalaen. Men kan man mærke det?

Headsettet vi ser nærmere på er ROCCAT Elo 7.1 USB. Som titlen antyder så er det et USB headset vi har fat i denne gang. Der vil være fordele og udlemper ved enten kablet eller trådløs forbindelse. Men med dette headset er det næsten ikke mærkbart det er kablet.

For det første har vi fat i ROCCAT´s super dejlige ”reb” lignende ledning som de har på de fleste af deres gode produkter nu om dage. Denne ledning er så fleksibel, så man ikke rigtigt bemærker den er der.

Noget der nok falder en i øjnene med det samme når man ser specifikationerne på Elo 7.1 er dens vægt. Det vejer nemlig hele 374 gram. Dette lyder af meget når man lige ser det. Men jeg har brugt dette headset i alle tænkelige situationer, og må erkende at det slet ikke er mærkbart.

Når man har fat i den ene eller anden slags headset er mikrofonen noget som man måske godt kan slås med til tider. Min personlige favorit er uden tvivl når det er en teleskop lignende mikrofon. For så kan den gemmes væk, når man ikke lige skal snakke med andre.

ROCCAT har så valgt at gå en helt anden vej. De laver da bare en mikrofon man kan tage af når man ikke bruger den. Der sidder ganske simpelt et jackstik som du kobler mikrofonen til med. Så når den ikke skal bruges så tager du den da bare af. Men lad nu være med at smide den væk.

Nu når vi er ved mikrofonen så er den en klasse for sig selv. De som jeg har snakket med på blandt andet Discord er helt vilde med den klare lyd og ingen baggrundsstøj. Så der er den lige i skabet.

Massere af lyd på alle tænkelige måder

En anden ting jeg er ret imponeret over, er at hvis du ønsker det, kan du sidde og høre musik med Elo 7.1 og snakke med sidemanden på samme tid. Når mikrofonen er slået til opsnapper den lyd ude fra og smider det lige ind i ørene på dig. Det er en teknologi der er på vej frem og det kan man ikke andet end at holde af. Du kan selvfølgelig slå det fra hvis du ikke ønsker denne herlige funktion.

Når man har et headset i den billige ende er man tit bange for at lyden ikke er som man kunne ønske det. Men jeg må erkende at lyden i Elo 7.1 er nærmest perfekt og overklasse i forhold til prisen. Man har næsten samme lyd som de headset der ligger på over 1000 kroner.

Så vi har fat i en ret solid konkurrent til de store kæmper på markedet. Lyden er meget virkelig og præcis når man spiller med headset på. Denne lækre 7.1 lyd giver spillet lidt ekstra. Noget der dog trækker en smule ned, er at der desværre kan fremkomme lidt ”støj på linjen” når der er stille. Dette er ikke optimalt, men ikke noget der ødelægger oplevelsen.

Noget der fremmer dette headset, er at det også er godt at have på selvom man bærer briller. Jeg er kommet lidt op i alderen og bruger briller ved computeren. Har ikke bemærket det mindste problem, så der er dette headset et der tiltaler mig meget.

For dem der kan lide farver

Da det er en del af AIMO serien, så kommer der fuld skrald på lyset. Det laver en form for synkronisering med andre AIMO produkter. Så man skal ikke engang ind og indstille lyset manuelt. Det klarer den selvfølgelig selv.

ROCCAT Elo 7.1 USB er et rigtigt godt gamer headset til prisen. Ønsker du kvalitet til en billig penge så er det den her vej du skal gå ud af. Og har du andre produkter i AIMO serien er det et must.

Man kan ikke komme med ret mange dårlige ord om ROCCAT Elo 7.1 USB. For det er et headset der rammer 100 % ind som det man reklamerer med. Det sælges som et gamer headset, og det er det uden tvivl!

Vi takker PR Nordic for at gøre denne anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægImmortals Fenyx Rising – preview
Næste indlægUhyggen breder sig i World of Tanks fra 26. oktober
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
roccat-7-1-elo-usb-anmeldelseROCCAT Elo 7.1 USB er et rigtigt godt gamer headset til prisen. Ønsker du kvalitet til en billig penge så er det den her vej du skal gå ud af. Og har du andre produkter i AIMO serien er det et must.