Hardware producenten Razer er kommet med et kombineret loyalitetsprogram og en online tegnebog. Det kaldes zVault og har fået sin helt egen hjemmeside som du finder her: https://zvault.razerzone.com/. Det er helt enkelt at tilmelde sig og der kræves hverken at du køber eller abonnerer på noget. Din tegnebog indeholder, lige som du kender det fra mange spil, to forskellige slag valutaer. zGold og zSilver. zSilver er loyalitets delen af tegnebogen. Du kan optjene zSilver ved at bruge Razer Cotex til starte (launche) dine spil hvorved du optjener zSilver mens du spiller. Du kan tjene 180 zSilver pr. time og ikke mere end 900 pr. døgn.
Hvad kan du så bruge dit optjente zSilver til? Der er alt muligt forskelligt, hvor det som er lettest at komme i nærheden af er rabatter på forskellige Razer produkter. Du kan også spare sammen så du kun bruger zSilver at købe et produkt. F.eks. den eksklusive kopholder som alene kan købes for zSilver. Hvis du sidder og spiller Overwatch, Dota 2, League of Legends, CS:GO eller Paladins så giver det god mening at benytte Cortex som launcher dog dermed får optjent zSilver. Faktisk kan du samtidig øve dig i at caste med Cortex. Altså at streame via f.eks. Twitch eller Youtube. Det kigger vi på i øjeblikket.
Hvad nu hvis du gerne vil mere? Ja så skal du som i andre tegnebøger have penge for at de kan benyttes til noget. Dine rigtige penge omsættes til zGold som så kan anvendes til at købe forskellige spil. Jeg kan ikke se forskel på om jeg anvender rigtige penge eller om jeg anvender zGold. Efter en tur forbi en regnemaskinen så er det enten en vekselkurs på tidspunktet eller afrunding der giver en mindre forskel. Har du fundet et spil du gerne vil have så kan du se dine muligheder for betaling. Her dukker zGold også op. Det fungerer som med et betalingskort hvor du så sendes til til zVault for at bekræfte dit køb. Det er helt enkelt at gå til og fungerer som med enhver anden betalings form. Som du kan set er der masser af muligheder for at vælge betalingform.
Hvordan får jeg så zGold ind på min konto? Ja den helt åbenlyse måde er at købe en zGold mønt der repræsenterer 5000 zGold til ca. 430 kr. Det er den du kan se på billedet. Møntet er lækkert fremstillet selvom det faktisk er koden der står på et stykke papir under mønten som du skal bruge. Som sædvanlig har Razer lige gjort noget ekstra ud af indpakningen så det ikke bare er et skrabelod. Den fine mønt er i en plastkasse i en foret æske. Hvis du ikke er til fysiske penge, så kan du selvfølgelig fylde på din Razer zVault online.
Jeg prøvede at anvende både IndieGala og GamesGate, hvor jeg bl.a. købte Little Nightmares. Det er helt uden problemer og begge sites giver Steam koder som du efterfølgende indtaster på din Steam konto. Det fede er, at du samtidig optjener zSilver. Det koster dig hverken spilletid og de rigtige penge skulle du alligevel betale for spillet, nu anvender du bare zGold som betaling. Jeg opdagede så også lige at der dukkede et bonusspil op da jeg så kvitteringen. Det var Metro Redux 2033, som jeg dig har spillet på konsol, og som jeg gerne spiller igennem igen på PC. God værdi for pengene.
Jeg vil benytte Razer zVault og muligheden for at optjene zSliver ved at anvende Cortex. Ganske enkelt fordi jeg ikke kan se nogen ulempe ved at gøre det. Hvis du kan finde de spil du ønsker dig på nogle af de netbutikker som modtager Razer zGold, så er det eneste du gør at have pengene stående i Razer zVault i stedet for på din bankkonto. Tjeneste er lige startet og jeg er sikker på at Razer får udviklet og udvidet antallet af steder der modtager zGold.
Nedenfor har jeg taget en screenshot af den oversigt der findes på zVault siden.