Jeg fik den unikke mulighed at teste og anmelde en af de helt store fremstormende gadgets i 2015 og måske endnu større i 2016. Jeg taler selvfølgelig om et Segboard som ved denne forhandler kaldes et inBoard. Jeg var meget begejstret over denne mulighed da jeg, som det legebarn jeg nu engang er, havde kigget efter at skulle anskaffe mig et. Der er ikke så meget som kan linke til gaming verdenen, som vi normalt vis beskæftiger os med. Man kommer dog ikke udenom at det er en gadget. Vi fik muligheden fra inBoard.dk der ligger i Næstved. Der blev leveret et såkaldt inBoard 3.0 som er en opgraderet version af de første modeller. Hos inBoard.dk i Næstved kan inBoardet version 3.0 fås i lidt forskellige farver.
Skal vi kigge lidt på specifikationerne på et inBoard 3.0 så kan man godt få øje på de opgraderinger som er sket, fra de tidligere modeller:
- Mål: 604 * 225 * 185 mm.
- Batteri: Indbygget Li-on batteri (36 V – 4,4 Ah)
- Maksimal batterilevetid: 20 km.
- Motoreffekt: 500 watt
- Rækkevidde pr. opladning: 15-20 km.
- Maksimale hastighed: 13 km/t
- Maksimale belastning: 120 kg.
- Maksimale hældning: 15 grader
- Vægt: 11,25 kg.
- Dækstørrelse: 8 tommer
- Farver: Hvid, Sort, Guld krom.
- Emballage størrelse: 68 x 31 x 29 cm.
- Trådløs fjernbetjening: tænd / sluk / lås / lås op
- Samlet vægt inkl. tilbehør: 14 kg.
Kigger man f.eks på hvor meget brugeren af boardet må veje, så er der kommer lidt flere kg på samt dækstørrelse og hastighed. En ting der slog mig lidt som en lidt unødvendig funktion er, at man har mulighed for at tilslutte bluetooth via sin mobil. Da der er indbygget højtalere så kan man spille sin ynglings musik imens man racer derudaf. Jeg kan sagtens se det smarte i funktionen og så ved alle andre også hvor man er, men da boardet kan spille rigtig højt så er det nok mere til gene end til sjov, for de mennesker udover brugeren, der skal høre på det.
Køber man et inBoard, ja så følger der en taske med til boardet hvilket er en rigtig god ting samt en lille nøgle/fjernbetjening så man kan tænde og slukke samt låse og låse sit board op. Det er jeg stor fan af. Ikke alle forhandlere tilbyder taske og nøgle med, så det er skønt at det medfølger hos inBoard.dk.
Kigger man lidt på hvad de forskellige forhandlere anbefaler, så er det specielt batteriet som anbefaler at man skal kigge efter. De foretrækker et Samsung batteri i forhold til andre. Det har det inBoard jeg fik tilsendt ikke. Men jeg vil i den forbindelse sige at jeg ingen problemer havde med det batteri der sad i det Segboard, som vi fik leveret.
Går vi til selve testen, så vil jeg sige at jeg er stadig lige begejstret for denne gadget. inBoardet er simpelthen bare en stor omgang sjov, som både får ens medtrafikkanter til at vende hovedet men egentlig også vækker en del smil. Jeg tog det med til Samsø og var så heldig at jeg havde en ret stor garage til at øve mig i, inden at jeg tog turen ud i det virkelige liv. Det kan være en god ide at iføre sig lidt beskyttelse når man skal i gang med dette. Jeg havde ikke de store problemer, da det kom meget naturligt til mig. Jeg havde dog også et par mindre små UPS’er, hvor inBoardet stoppede brat ved mødet af en lille sten. Det kostede skærmen på min iPhone, da jeg måtte ned at rulle engang. Så afmonter alt hvad i har af telefoner og ting der kan gå i stykker, indtil i er fortrolig med inBoardet.
Efter lidt tid i garagen var det blevet tid til at køre ud blandt andre mennesker. Jeg tog turen til SuperBrugsen hvor de var så venlige, at jeg godt måtte teste om man kan handle ind på et inBoard. Det kunne man sagtens. Det gik tjept og uden komplikationer. Der var dog lidt kommentarer omkring dovenskab og en tvivl omkring mine evner som pilot på denne type transportmiddel. Men som man siger så er misundelse end grim ting. Jeg tog poserne med mig og kørte hjemad. Her mødte jeg den lokale betjent som lige var sød at minde mig om reglerne for denne type transport middel. Det må KUN føres på privat vej og ens egen matrikel eller en skatepark. Som det er nu, så er der ikke lavet nogen lovgivning for brug af inBoard på offentlig vej. Grundet den store interesse på området, så er det ved at blive kigge på om det må bruges på cykelsti men indtil videre, da det er et motoriseret køretøj, må man kun køre på private områder.
Der er flere gode ting ved inBoardet. Når strømtanken er ved at være tom, så larmer boardet, så man ved at man ikke har så lang rækkevidde tilbage. Dette syntes jeg er rigtig fedt i stedet for at det bare går i stå uden advarsel. Det er også rart at et velvoksen mand som jeg har mulighed for at købe lidt til den indre drengerøv. Fordi med en kampvægt lidt over de 100kg er der ikke mange af disse typer gadget’s som tillader en vægt over 100kg. Så skal man dog op i en Segway i stedet og det er en dyr affære.
Jeg tog den også med en tur ind i BruunsGalleri. Der kunne de flinke vagter fortælle mig at Segway’s, Segboards og AirWheel bliver kategoriseret som rulleskøjter og skateboard. Så der er brugen af Segboard ikke tilladt. Der er ingen tvivl om at når lovgivningen bliver tilpasset denne nye type transportmiddel, at markedet bliver endnu større og at salget vil boome. Men indtil da, så må man som sagt kun køre på privatvej, skaterparker og andre lukkede faciliteter.
Jeg er stadig hooked på at skulle anskaffe mig et Segboard/inBoard. Mest fordi at jeg syntes det er sjovt og det er helt sikkert en sommergadget. Jeg kan sagtens forestille mig at hvis de bliver lidt mere terrængående, så bliver det et stort hit blandt festivaldeltagere, på messer og andre store events. Da det kun tager en time for en opladning og de har en rækkevidde på omkring 15 km afhængig af din vægt, fart og om det er op eller ned at bakke, så kan man sagtens forestille sig at det kunne være en feriedille for bådfolket også, når man skal op efter proviant.
Jeg kan kun sige at jeg er hooked og jeg syntes det er en hamrende cool gadget. Prisen på et inBoard 3.0 hos inBoard.dk går fra 3.300,- og op til 3.500,- Det kunne være en god gave til konfirmanden eller til ham som bare har en stor drengerøv gemt indeni.
I’m in love.
Tak til inBoard.dk i Næstved for at gøre denne anmeldelse mulig.
Tak til SuperBrugsen og Netto samt gårdejer Hanne og Holm Jakobsen på Samsø for lån af deres lokaler.