Grind HAZE True Wireless Earbuds, i deres intelligente trådløse serie, er ude i et begrænset antal sammen med et klart etui i røggrå. HAZE er inspireret af det grønne marihuana look. Det er måske en anelse betænkeligt herhjemme, men i USA er marihuana lovligt i flere stater. Det første var Push Active som vi tidligere har anmeldt. Denne gang er det en mere diskret earbud. Det egner sig til dagligdags brug hvor du er på farten det meste af dagen. Eller ugen for den sags skyld. Der er nemlig 9 timer batterilevetid i selve earbud’en og yderligere 31 timers opladning i den lille fikse æske som dublerer som ladestation og holder. Den lades med USB-C så som sædvanlig er Skullcandy med på noderne.

Skullcandy har vanen tro pakket de små earbuds med den seneste teknologi. Der er Bluetooth 5, hver earbud (som kun vejer 5,2 gram pr. styk) kan virke hver for sig, æske og buds vejer kun 76 gram og ud over den lange batterilevetid, er de også modstandsdygtige overfor sved og vand i IP55 klassen. Det som jeg synes er den store sællert er den Skull-IQ hvor du kan tale til dit headset. Det er noget mere smart end at skulle trykke dig i øret hver gang du vil besvare et opkald eller skifte musik. Der er selvfølgelig også fuld adgang til din telefons personlige assistent. Alt sammen til en pris omkring 750 kr. Og det er uden at gå på kompromis med byggekvaliteten.

Skull-IQ er stadig et solidt argument for at købe Grind. Du skal Skullcandy app’en på din telefon for at det virker. Det vil jeg varmt anbefale, for der er meget mere end stemmestyringen at finde. Der er også en equaliser med en række faste indstillinger og mulighed for at lave egen profil. Der er let adgang til vejledningen så hvis der skulle være en kommando eller en kombination af tryk på earbud’en du ikke kan huske så er hjælpen lige ved hånden. Samtidig kan du med app’en sætte en af de to earbuds op til at tage et billede når du trykker på knappen. Pro tippet er at tage den ud af øret og havde den i hånden. Så find et godt sted til din telefon og tryk så på knappen for en perfekt 2023 selfie.

Skullcandy Grind har som nævnt en glimrende byggekvalitet. Der er en udmærket lyd og selvom der ikke er aktiv støjdæmpning så synes jeg at mikrofonerne stadig producerer et acceptabelt lydbillede. Det er mikrofonerne som er det svage led specielt når det skal ned i en så lille indpakning. Til gengæld så leverer de 5,2 gram i hver øre et dejligt fyldigt lydbillede. Det hjælper utroligt at have sin personlige equaliser så jeg kan få de toner fremhævet som passer til min smag. Nu har jeg nævnt at de er meget lette og hvis du er bekymret for at miste dem så fortvivl ikke. De kommer nemlig med Tile som er et system der kan hjælpe de glemsomme med at finde de ting som pludseligt er blevet væk. Her behøver du bare ikke en brik monteret for det findes indbygget.

Skullcandy Grind Haze er en formidabel earbud når du samtidig benytter app’en. Skulle vælge at bruge den uden så finde du ikke bedre batterilevetid i samme prisklasse. Har du aldrig tidligere brugt trådløse earbuds så er Skullcandy Grind Haze også et glimrende sted at starte. Vi kan god lide Skullcandy’s demokratiske tilgang til headset hvor god lyd og masser af features ikke blot er for dem med mange penge.

Tak til Kinc og Skullcandy for at gøre denne anmeldelse mulig.