Lad mig være den første til at sige at trenden i gamingheadsets er det svulstige design der giver den ultimative isolation fra omverdenen når du skal game. Der er alternativer hvis du synes det måske både bliver lidt for stort og lidt lysende. Denne gang har vi haft fat i et Sound Blaster JAM V2 fra Creative. Det er helt anderledes mere diskret og også det letteste vi har haft mellem hænderne i lang tid.

Dermed kommer vi til den traditionelle indvejning på den officielle GamersLounge køkkenvægt. Her rammer vi latterlige 84 gram som i den grad er godkendt. Så tænker du nok at det ikke kan holde særligt længe. Jo det kan det faktisk. I modsætning til forgængeren som havde en batterilevetid på 12 timer så får du intet mindre end 22 timer med JAM V2. Den har samtidig to mikrofoner indbygget så din stemme formidles endnu bedre. Der er endda støjreduktion indbygget med Qualcomm cVc 8.0.  Den har også den usandsynligt smarte mulighed at du kan forbinde til to enheder samtidig (Bluetooth 5.0 Multipoint). Det kan være din telefon og din computer eller hvilket to enheder du nu synes er smart. Du skal bare stoppe lyd fra den ene for at skifte til den anden. Smart.

Jeg har kun i begrænset omfang anvendt det sammen med to enheder og det var mest for at afprøve om det virkeligt er så enkelt. Det er det og så har jeg ikke brugt mere tid på det. Der hvor jeg har brugt tiden er ved at spille og hvad er mere relevant end sammen med en Nintendo Switch. Det passer som fod i hose at anvende et lille og let headset som JAM V2 sammen med den håndholdte Switch. Det er lige så let at parre op som alt muligt andet og så kan du få en noget bedre lydoplevelse uden at forstyrre dine omgivelse. Så kan jeg sidde i sofaen og halvt følge med i Vild med Dans samtidig med at jeg lige tager endnu en boss i Metroid Dread.

Sound Blaster JAM V2 er helt af plastic og uden anden padding end skumgummiet som er på kopperne. Det er et on-ear headset. Det betyder at det hviler ind mod øret. Det holder fint fast uden at det virker ukomfortabelt. Bøjlen passer til langt de flestes hoved faconer. Den lette skråstilling af kopperne gør at de hviler ensartet over hele øret. Meget fint. Det svage led er skumgummiet hvor jeg fra tidligere ved at det med tiden smuldrer. Creative har meget forudseende et ekstra sæt med i kassen som også indeholder et USB-C kabel. Ja de er helt med på noderne. Det er imponerende hvad man kan få for omkring 350 kr.

Hvis du anvender headsettet på PC så findes der også ”Creative app for Windows” som giver dig endnu mere kontrol over lyden. Det gælder både så din stemme formidles mest tydelig, automatisk mute når du ikke taler og at du kan anvende equaliser funktionen til at få den bedste oplevelse. Det har jeg ikke dykket længere ned i. Jeg har være rigeligt tilfreds med den Bass boost funktion som findes direkte på headsettet og formidlingen af lyden uden tilpasninger. Set i relation til gaming så er der en meget lille forsinkelse med aptX Low Latency codec’et. Det kræver selvfølgelig at enheden du parre med også anvender samme codec. Helt generelt er det en rigtig flot oplevelse og de 32mm drivere skaber et fyldigt lydbillede.

Sound Blaster JAM V2 er et super hedset i klassen. Skal det være diskret og pakket med funktionalitet så er der ingen tvivl om at Creative leverer varen med Sound Blaster JAM V2. Teknisk har det funktioner som hører til i højere prisklasser kombineret med en lyd som nogle over the ears headsets kæmper med at levere. Eneste forbedring punkt jeg kan finde er at overtrække skumgummi kopperne med blød mikrofiberstof.

Tak til Creative og Related PR for at gøre denne anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægJBL præsenterer skinnende limited edition af velkendt favorit
Næste indlægTiny Tina’s Assault on Dragon Keep: A Wonderlands One-shot Adventure – Anmeldelse
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
sound-blaster-jam-v2-anmeldelseSound Blaster JAM V2 er et super hedset i klassen. Skal det være diskret og pakket med funktionalitet så er der ingen tvivl om at Creative leverer varen med Sound Blaster JAM V2. Teknisk har det funktioner som hører til i højere prisklasser kombineret med en lyd som nogle over the ears headsets kæmper med at levere. Eneste forbedring punkt jeg kan finde er at overtrække skumgummi kopperne med blød mikrofiberstof.