Siden Diablo III blev annonceret til konsoller har ventetiden været lang. Jeg kan roligt sige at Diablo serien er sværvægteren blandt dungeon crawlere. Diablo III har også rekorden for største antal forud bestillinger til PC. Det har være 10 år under vejs og der er stadig udviklet på udgaven udgivet til konsol.

d3 konsol 01Ja, det er værd at bemærke at kravet om allways online ikke findes til konsol udgaven, samtidig med at det omdiskuterede auktionshus slet ikke har klaret cuttet. Det synes jeg personligt er en kæmpe fordel. Diablo III er rigtigt godt off-line, enten helt alene eller som co-op, i jagten på bedre udstyr eller loot. Derfor synes jeg også at det skal være spillere der bruger tiden, og ikke den med flest penge, der får det bedste udstyr. Loot er også den del af spillet som får dig til at blive hængende til langt over sengetid og som en sirenes sang lokker mig tilbage. Selvom det er første gang du spiller, så vil det hurtigt gå op for dig hvorfor Diablo er blevet den mest populære arcade action-RPG dungeon crawler i vor tid.

Skal vi lige tage historien i store træk så er vi tilbage i Sanctuary 20 år efter at hændelser i Diablo II og udvidelserne. Langt de fleste er enten blevet sindssyge eller er døde og derfor husker kun ganske få hvad der kendte med Mephisto, Diablo, Baal og hvordan Worldstone blev ødelagt.  Nu er mørkets magter igen på spring for at erobre de dødeliges verden, og så er du faktisk opdateret som ny til Diablo universet.

d3 konsol 03Diablo III er meget forskelligt fra spil der normalt finder vej til en konsol. Det hele forgår i det perspektiv der kaldes isometrisk. Din figur er ganske lille for at give plads til at du kan se området. Hvis du har spillet titler som God of War, så virker Diablo en anelse mere enkelt. PC udgaven har selvfølgelig også mange flere muligheder i kraft af bedre grafik.  Den har også en mus og et helt tastatur med masser af taster. Jeg har aldrig været begejstret for Diablos styring på PC, så jeg synes at styringen med en traditionel kontroller passer meget bedre til mig.

d3 konsol 06Du skal selvfølgelig samle loot for at finde flere bedre udstyr så du kan klare dig mod horder af fjender. Derfor bliver det også et spørgsmål om at sammenligne og vælge det du mener passer bedst til din stil. Du kan også spille med op til 3 andre, selvom det kræver at i ca. har samme level. Hvis der er for stor forskel så vil det enten være for let eller for svært og så er det faktisk ikke sjovt for nogen. Det samme kan man faktisk sige om et andet stort spil med masser af loot, nemlig Borderlands 2. På loot siden taber de forskellige uhyrer lidt mindre og lidt bedre loot, faktisk som Blizzard allerede har annonceret som Loot 2.0 til udvidelsen Reaper of Souls.

d3 konsol 02Der er også masser af boss kampe og du skal igennem utrolige mængder af fjender. Det kræver lidt øvelse at sigte, specielt med angreb som forgår på afstand (ranged) som f.eks. magi eller pile. Det sker stadig at det automatisk valg af fjende, der omkranses af en rød linje, flytter til en jeg ikke lige synes er truende. Styringen er forfinet til mus og tastatur over mange år og derfor vil der være elementer der med en kontroller der er et kompromis. Det er kun noget du vil opleve hvis du har brugt meget tid med PC udgaven. Har du ikke oplevet andet en konsol versionen så er styringen lavet meget bedre end noget jeg ellers har set i denne genre. Det er enkelt at bruge og du benytter hurtigt de forskellige muligheder som en professionel.

d3 konsol 05Der er også mange detaljer som hjælper dig på vej. Det store oversigtskort giver dig en hurtig pejling når du skal se om du har udforsket alt. Din katalog med uhyrer opdateres når du møder nye og trænger du til en opfriskning af historien så er der også rig mulighed for at læse mere. Det hele er skuet sammen så du bruger mest muligt tid på det du synes er sjovt og stort set ingen tid på at gætte hvordan en eller anden programmør har tænkt. Det er noget som vægter højt i min vurdering.

D3-ClassesNogle udgivelser, som X-COM Enemy Unknown, har brudt med etablerede konventioner og er gået helt nye veje. Det er ikke tilfældet med Diablo III. Kritikkere vil sige at det er en anakronisme mens jeg hælder mod at Diablo III er den destillerede essens af arcade action-RPG dungeon crawler. PC og konsol udgaven er både forskellige og helt ens. På PC skal du bruge musen febrilsk mens du på konsol, med livet som indsats, hamrer på X. Diablo III er old school fængslende gameplay kombineret med håndværksmæssige traditioner. Jeg hører nok til mindretallet der synes at Diablo III faktisk er endnu bedre på konsol end PC. Jeg kvitterer med en top karakter. Rigtig god fornøjelse.

[box_info]Spillet er anmeldt på PlayStation 3 og er leveret af Blizzard Entertainment[/box_info]