psn_offline

Det er nu over en uge siden, at Sony holdt pressemøde og lovede at PSN ville komme online med de første services allerede tirsdag d. 3 maj. Desværre lader det til, at vi tidligst kommer til at spille online på PSN i juni.

Dette er baseret på en udtalelse fra en Sony’s talsmand, Shigenori Yoshida, som tidligere i dag har sagt til Bloomberg, at planen om at have PSN reetableret 31. maj er uændret. Hvis ikke noget af PSN kommer online inden da, har vi være uden online adgang i 6 uger.

I USA har Sony nu tilbudt en forsikring mod identitetstyveri med et loft på 1 million dollars. Der arbejdes fra Sony’s Europæiske division på at lave et tilsvarende tilbud til alle de Europæiske brugere. Grundet lovgivning i de forskellige Europæiske lande tager det længere tid at få dette tilbud på plads.