Saros lander på PS5 den 30. april 2026 – og nu har Housemarque givet os et dybere kig på spillets “come back stronger”-system, Eclipse-escalation og de omfattende tilpasningsmuligheder.
Det nye gameplay er optaget på PS5 i 60fps (work in progress), så udvikleren understreger, at der stadig vil komme tweaks og forbedringer frem mod lanceringen.
The Passage – dit centrale hub
The Passage er et ældgammelt Carcosan-tempel og fungerer som spillets centrale hub. Her kan du tale med andre Echelon IV-medlemmer, dykke ned i worldbuilding og opdage hemmeligheder – blandt andet et mystisk banyan-træ.
Det er også her, du via “come back stronger”-mekanikken bruger ressourcerne Lucenite og Halycon, som du indsamler gennem dine Eclipse-cycles på Carcosa, til at opgradere din karakter permanent.

Armor Matrix former din spillestil
Opgraderinger sker via Echelon IV’s Primary-enhed – en Soltari-AI – der giver adgang til Armor Matrix-systemet. Her kan du justere din Enforcer Armor, så den passer til din spillestil.
Vil du:
- Øge maksimal armor integrity og kunne tage mere skade?
- Forøge din Lucenite-indsamling per cycle?
- Udvide power capacity for længere shield-brug?
Undervejs låser du også nøglefunktioner op som Second Chance-systemet, der kan redde dig fra en ellers fatal situation.
Fast travel og våben, du beholder
Med World Dial Teleportation kan du teleportere direkte til tidligere låste biomer. Det gør cyklusserne mere fleksible: Du kan stadig tage lange “marathon runs”, men også hoppe direkte til starten af dit seneste biom.
Dør du, mister du ikke alt. Dine primære og power-våben beholdes, så finder du eksempelvis et stærkt Soltari-shotgun eller sjældent Carcosan-udstyr, starter du næste run med det i behold.

Carcosan Modifiers – bestem selv sværhedsgraden
Saros introducerer Carcosan Modifiers, der lader dig justere oplevelsen.
Der findes to typer:
Protection Modifiers
- Reducerer indkommende skade
- Gør reload lettere
- Forlænger shield-varighed
Trial Modifiers
- Gør fjender mere aggressive
- Lader våbners styrke forfalde over tid
- Kan helt fjerne din Second Chance-evne
Balancen mellem Protection og Trial skal dog opretholdes, så udfordringen forbliver konsistent.
Eclipse escalation forvandler verden
Eclipsen korrumperer våben, artefakter, verdenen og selv menneskers sind. Hver gang Arjun presser sig gennem mørket for at finde svar, tilføjes mere korruption til Carcosa.
I biom’en Blighted Marsh bliver sumpvandet levende under en aktiv Eclipse og brænder spilleren. Fjender affyrer korrupte, gule projektiler, som reducerer din maksimale armor integrity, medmindre de renses med dit power-våben.
Også lyden påvirkes. Soundtracket af Sam Slater forvrænges under Eclipse med lag af drone-guitarer, der ændrer stemningen markant.
Digital Deluxe og pre-order bonus
Vil du i gang før alle andre, giver Digital Deluxe Edition 48 timers early access før lanceringen den 30. april 2026.
Digital Deluxe indeholder også PlayStation Studios celebration suits inspireret af:
- Returnal
- God of War Ragnarök
- Ghost of Yōtei
Forudbestiller du enten standard- eller Digital Deluxe-udgaven, låser du desuden “Hands of Shore Armour” op.
Digital Deluxe-opgraderingen kan købes separat, hvis du vælger den fysiske version.
Lancering 30. april 2026
Saros beskrives som Housemarques næste gameplay-fokuserede singleplayer actionspil – og ambitionerne er tydelige. Flere detaljer om extended gameplay, PS5 Pro-funktioner, musik og teknologi ventes tættere på lanceringen.
Spillet kan forudbestilles nu via PlayStation Store.














