Selvom SteelSeries Arctis 1 Wireless er som skabt til Nintendo Switch, så kan det anvendes til alt som har en moderne USB-C med voice control. Så ud af kassen kan det anvendes til PC, Nintendo Switch, Android og med den medfølgende adapter også til PlayStation 4. Jeg har også prøvet med en af de nye Mac’s som har USB-C og her virker det også. Så savner du et headset som kan anvendes til forskellige enheder så er SteelSeries Arctis 1 Wireless et glimrende bud.

Vi skal som sædvanlig med et headset forbi den obligatoriske indvejning på køkkenvægten. Den rammer beskedne 265 gram. Det er inklusive den aftagelig mikrofon. Selve headsettet har et 3,5 mm jackstik hvis du gerne vil tilslutte den direkte til en kontroller (medfølger), en volumen knap samt en mute knap til mikrofonen. Det sidder alt sammen på venstre kop. Den eneste du finder på højre kop er afbryderen. Er det så bluetooth? Nej det fungerer med en lille 2,4Ghz USB-C dongle. Det er derfor du skal bruge UBS-A til USB-C adapteren til PS4. Det er super let for du sætter bare donglen til enheden og tænder for headsettet. Så er du kørende. Der er bare lige én ting. SteelSeries hvad er der galt med dette billede?

Ja, du ser rigtigt. Stikket til at lade med er micro USB ikke USB-C. Det koster vist en omgang kvajekage. Nå men ellers er det i design den klassiske diskrete SteelSeries stil. Skarpe linjer og gode materialer. Bøjlen er lavet af stål og kopper med memory skum er overtrukket med blødt åndbart stof. Der er en lille blød pude som hviler mod dit hoved. Det er ikke så tydeligt på billederne. Jeg synes det er komfortabelt at anvende. Også i længere tid af gangen. De forskellige knapper er placeret så du let kan betjene dem. Der er endda en lille diskret lyd når du går til og fra mute. Det er som sagt wireless med en 2,4Ghz dongle som giver en bedre kvalitet end Bluetooth. Jeg har ikke oplevet nogen forsinkelse (latency) som jeg ellers ofte oplever i Bluetooth headset. Dermed er det også beregnet til gaming mens Bluetooth headset mest er til musik, film og chat.

Hvordan er lyden så? Ja her har SteelSeries valgt at anvende samme 40 mm drivere (højtalere) som også findes i de noget dyrere Arctis serier f.eks. Arctis 7. Det giver et rigtigt dejligt fyldigt lydbillede. Det kommer til udtryk gennem en præcis positionering af f.eks. dine fjender i multiplayer. Selv på min Android Motorola Z2 telefon med Call of Duty Mobile giver det en meget mere indlevende oplevelse. Der er en dejlig bass hvilket kommer på bekostning af det højeste frekvensområde. Spiller du med vennerne så har du også en meget bedre chatlyd end det du får fra telefonens indbyggede mikrofon. Den er ikke er optimalt placeret når du spiller. Spiller du for dig selv, synes jeg det er smart at man kan tage mikrofonen af.

SteelSeries Arctis 1 Wireless er et af de få headsets der virker med chat til Nintendo Switch. Sammen med det stilrene design og at lyden med de 40 mm drivere er dejligt fylding, så er det et headset du vil være glad for. Batterilevetiden er lang og den gode byggekvalitet gør det også egnet til at tage med på farten. Valget med 2,4 Ghz USB dongle giver en næsten tidstro lyd som samtidig er super enkelt at tilslutte. Bare sæt donglen i stikket og tænd for headsettet. Så kan du sætte dig godt til rette med SteelSeries Arctis 1 Wireless og spille de næste mange timer. Uanset hvor du befinder dig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægFlere Kingdom Hearts udgives til Xbox
Næste indlægMobilspil anmeldelse: The Swords of Ditto: Mormo’s Curse
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
steelseries-arctis-1-wireless-anmeldelseSteelSeries Arctis 1 Wireless er et komfortablet 2,4Ghz wireless headset som er specielt velegnet til Nintendo Switch. Det kan også bruges på Android, PC og på PlayStation 4 med den medfølgende adapter.