Danske SteelSeries er i dag ude med et helt nyt take på headsets. Det er et dual headset hvilket betyder at du kan have det tilsluttet via Bluetooth og samtidig via 2,4GHz til en PC eller PlayStation 4 eller 5. Det er faktisk en rigtigt god idé. Inden vi kommer så lagt så skal vi lige igennem den obligatoriske indvejning og så have remset de tekniske detaljer op.

På den officielle GamersLounge køkkenvægt så rammer det respektable 378 gram. I denne vægtklasse får du 40 mm drivere, omkring 20 timers batterilevetid, lydstyrkejustering, justering af forhold mellem spil og chat (ChatMix), en mute knap der giver et rød lys på mikrofonarmen og så selvfølgelig både Bluetooth og 2,5GHz trådløse tilslutninger. Gennem den lille puk som er 2,4Ghz tranceiveren, som tilsluttes via USB, så får du med PC også DTS Headphone:X v2.0 surround sound. ClearCast mikrofonen er Discord certificeret og kan skubbes ind så den er skjult i koppen. Så er den med stålbøjle og SteelSeries lækre skibrille bånd som holder headsettet fast. Ja jeg bliver ved med at nævne stålbøjlen fordi ellers så ender det som nedenstående som er en fra en anden dansk virksomhed.

Nå men tilbage til Arctis 9. Det er supper let at tilslutte uanset om du gerne vil bruge det Bluetooth, via 2,4GHz eller begge dele. Jeg vil anbefale at du på PC anvender SteelSeries Engine 3 hvor du kan lave en opsætning der passer til dig. Bl.a. har jeg valgt at sætte Bluetooth til at aktivere når jeg tænder headsettet. Når jeg har anvendt det til PlayStation så har jeg nemlig samtidig kunne have Discord kørende på min mobiltelefon og have team chat gennem den. Jeg ved ikke om det specifikt er designet således men ChatMax kan også justere forholdet med lyd fra Bluetooth og det som kommer fra 2,4GHz, men det kan den. Du kan selvfølgelig også besvare telefonopkald når du har Arctis 9 tilsluttet. Og vil du være helt klassisk så kan du bruge det på PC eller PlayStation som et helt almindeligt headset.

Noget af det jeg synes er vigtigst ved et headset er komforten. Det er faktisk ligegyldigt at teknik og lyd er i orden hvis du ikke kan holde ud at have det på. Her er jeg meget tilfreds med Arctis 9. SteelSeries skibrille koncept virker fantastisk. Jeg ville ønske headsettet var kommet i maj så jeg ikke havde svedt så meget om hovedet under hedebølgen. Når man har briller som jeg så er ”over the ear” typen af headset også langt at foretrække. Også her har jeg lagt mærke til en detalje. SteelSeries har i Arctis 9 lavet kopperne i blødt kunststof hvor det har kontakt med hovedet, og så kunstlæder inderst inden for at holde forstyrrende lyde ude. Det er super komfortabelt og selv efter flere timers brug så har jeg ikke følt noget ubehag.

Knapper og funktion er der ikke en finger at sætte på. Det hele fremtræder funktionelt med den kvalitet som jeg forbinder med SteelSeries. Der er et 3,5 mm jack-stik hvis du, meget overraskende, skulle løbe tør for strøm eller ønske at tilslutte Arctis 9 direkte til et standard lydstik på f.eks. en kontroller, telefon eller tablet. Der er så lige én enkelt ting som trækker ned og det er mikro USB-stikket der anvendes til opladning og firmware opdateringer. Her havde jeg gerne set USB-C så jeg kunne udnytte Quick Charge og dermed ikke på samme måde være afhængig af den langsomme ladetid der er muligt med mikro USB.

Vi skal også lige forbi mikrofonen som typisk er der hvor headsets bliver udfordret. Jeg synes at ClearCast mikrofonen leverer et fornuftigt lydbillede. Du trænger klar og tydeligt igennem uden forvrængning eller overstyring. Det er også rigtigt smart at der er en lysdiode i kanten af mikrofonen der lyser rødt når du er på mute. Det kan du let opfange uden at det virker forstyrrende. Der er så en anden smart detalje og det er på 2,4GHz pucken hvor der er en lydudgang. Det betyder at hvis du ikke tænder for headsettet køres lyden ud her. Det betyder du kan tilslutte et sæt eksterne højtalere og så få lyden her. Smart.

SteelSeries Arctis 9 er i en klasse for sig. Det er mulighed for både at være tilsluttet med Bluetooth og 2,4GHz som bringer dem et hestehoved foran konkurrenterne. Du vil som gamer være tilfreds med valget som giver en strømlinet funktionalitet i en stramt og stilrent design. Det er faktisk så stramt at du uden kommentarer vil kunne anvende det i et kontormiljø. Her er dual funktionen endnu mere effektiv da du både kan have din mobil tilsluttet samtidig med din PC til Zoom møder. SteelSeries mangler kun at hoppe med på USB-C bølgen for at tage den gule førertrøje i kategorien for highend headsets.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægForsvar østfronten i Partisans 1941 – fra 14. oktober på PC
Næste indlægDONTNOD’s Twin Mirror udkommer 1. december
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
steelseries-arctis-9-dual-tradlost-headset-anmeldelseSteelSeries Arctis 9 er i en klasse for sig. Det er mulighed for både at være tilsluttet med Bluetooth og 2,4GHz som bringer dem et hestehoved foran konkurrenterne. Nu mangler SteelSeries bare at hoppe med på USB-C bølgen.