SteelSeries har indgået et flerårigt samarbejde med Virtus Pro, en eSports-organisation baseret i Rusland og Polen. Alle de professionelle eSport-atleter i Virtus Pro bevæbnes i dag med grej fra SteelSeries – på tværs af alle discipliner og over hele verden.

Nordeuropæisk marketingchef for SteelSeries, Dan Sønderskov, fortæller om samarbejdsaftalen: “Virtus Pro er et legendarisk brand i og for sig selv, og vi er meget stolte over, at vi endelig har fået stablet et nært samarbejde på benene. Det omfatter mere end blot at bære vores logo og vinde med vores udstyr – nemlig en fælles udvikling af unikt gamingudstyr og en chance for at give vores fans et bedre indblik i hverdagen for eSport-atleter.”

Ifølge den administrerende direktør for Virtus Pro, Anton Cherepennikov, var der ingen tvivl, da muligheden bød sig: “Allerede da vi for første gang luftede muligheden for en længerevarende aftale med SteelSeries, var svaret et enstemmigt ja” fortæller han og uddyber: “Vi har brug for at indgå de absolut bedste partnerskaber for at videreudvikle og yderligere styrke vores internationale eSport-brand. Det har ligget i kortene i lang tid, og vi er enormt glade for, at vi endelig har fået et officielt samarbejde med SteelSeries i stand.”

Virtus Pro fik gavn af samarbejdet allerede i den netop overståede MLG CS:GO Major-turnering i Columbus, Ohio i USA, og kaptajnen for Virtus Pro CS:GO, Wiktor “TaZ” Wojtas, glæder sig til det fremtidige samarbejde: “Når man konkurrerer på det absolutte topplan, er der ikke plads til tvivl eller fejl – det gælder i høj grad også ens udstyr. I SteelSeries har vi nu en partner, der kan levere det udstyr, der skal til for at fokusere 100 % på spillet. Samtidig er jeg meget begejstret for at få chancen for at hjælpe SteelSeries med at udvikle fremtidens grej til gaming” afslutter han.

Flere oplysninger

– Virtus Pro blev etableret i 2003 og har i øjeblikket professionelle hold i CS:GO, Dota 2 og Heroes of the Storm. En aggressiv spillestil og stærke personligheder er blandt deres varemærker. Besøg dem på www.virtus.pro.