SteelSeries kom 11. maj med deres nye Rival 5 mus som direkte konkurrent til Logitech G502 Hero. Rival 5 er designet til at være en kamæleon. Kamæleoner tilpasser sig i naturen omgivelserne ved at skifte farve. Jeg vil ikke sige at Rival 5 selv skifter farve selvom den findes med 10 zoner PrismSync stemningsbelysning som kan vælges i 16,8 millioner skarpe farver. Det med kamæleon er mere rettet mod at du kan bruge musen til en række forskellige spil fordi den har 9 programmerbare knapper. Se bare på billedet her.

De 9 programmerbare taster giver dig dine vigtigste funktioner lige ved hånden uanset hvilket spil du spiller. Der er 5 knapper på siden hvor du også har knap nr. 5 som er lige ud for tommelfingeren. Hvis du synes du ved første øjekast kun kan tælle 4 er det fordi knappen som på billedet er nummereret som 6 og 7 er en vippeknap. Du kan tænke på den som et mere præcist scroll-hjul. Hele idéen med musen og de forskelligt placerede knapper er at give dig muligt for at vælge de vigtigste funktioner som en dedikeret knap. Jeg har set rigtigt mange bud på en mus som er mere allround uden det er lykkes 100%. Har der været mange knapper er det typisk en udfordring at ramme rigtigt i kampen hede. Den opbygning som SteelSeries har valgt til Rival 5 gør at indlærings kurven ikke er nær så stejl. SteelSeries har endda et bud på hvordan du skal binde de forskellige knapper alt efter hvad ud spiller. De er vist nedenfor.

Det bliver ikke en lækker mus bare ved at have mange knapper. Der skal også andet til. Vægten er vigtig og Rival 5 har været på slankekur og vejer nu beskedne 85 gram. Den er med hale og kablet har den moderne bløde flettede stofledning så den let smyger sig rundt når du bevæger musen. Bevægelse detekteres med 18.000 CPI TrueMove Air sensoren som giver en 1-til-1 tracking. Sidst vi så det var i Rival 600. Knapperne er med en kontant og præcis indikering leveret af Micro IP54 modeller så de modstår fugt og støv de næste 80 millioner tryk. Det er en ergonomisk højrehånds mus som langt de fleste vil finde sig godt tilpas med. Jeg har en lidt større hånd og synes stadig jeg har udfordringer med at nå den sølvfarvede tommelfinger knap. Tidligere har jeg prøvet noget tilsvarende hvor der var udskiftelige knapper i forskellige længe. Det savner jeg her. Husk at du får langt mere ud af Rivel 5 hvis du samtidig installerer SteelEngine GG hvor der findes masser af GameSense apps.

Det er så alt sammen meget fint og så er det jo bare at give den hele turen med forskellige spil. Inden jeg går så langt så tager jeg gerne en tur gennem et af de træningsprogrammer der findes til CS:GO. Det giver mig mulighed for at få en faktuel måling af om jeg er bedre, dårlige eller på par med Rival 5 set i forhold til andre mus og mine evner. Her kan jeg sigte, tracke, peeke og træne AWP så jeg kan indstille muset til det som giver den bedste ydelse. Det er lynhurtigt at se om ændring af DPI gør mit aim bedre eller dårligere. Så efter nogle aftener så har jeg justeret så opsætningen er optimal og kan konstatere at det stadig er mig som er det svage led. Rival 5 leverer hele vejen igennem en præcis og forudsigelig præstation så det er op til dig at gøre det bedre.

SteelSeries Rival 5 er en gaming kamæleon. Den er skabt til dig som spiller lidt forskelligt på et konkurrence niveau. Det bliver aldrig en erstatning for dig som alene spillet én genre, her vil en special mus altid være bedre. Hvis du er i markedet for en kvalitets mus og enten ikke har fundet din perfekte genre så er SteelSeries Rival 5 absolut en mus du vil blive tilfreds med. Har du andet SteelSeries så er et også meget fedt at bl.a. PrismSync stemningsbelysningen kan koordineres.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægRustler kommer til Switch
Næste indlægHot Wheels Unleashed får nyt gameplay
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS5. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.